Fortælling om at drømme, man var en anden
”Som så mange andre randøjer fløj Perlemorrandøje i meget lav højde, mellem græs og andre planter, i en vuggende flugt … ”
Romanens lyriske beskrivelse af Perlemorrandøjens flyvemønster, er en rammende gengivelse af Gry Stokkendahl Dalgas’ egen måde at udtrykke sig på litterært. Sproget er intrikat som en sommerfugls vingemønstre, har en lethed som dens flugt og udtrykker en eminent betragtningsevne, som med få ord kan indfange en situation, en stemning eller sætte verdenssituationen på plads.
Det er en lille historie, vil nogen måske hævde, Gry Stokkendahl Dalgas her skriver. Jeg opfatter den som det modsatte: Et epos om hvem vi er, hvordan vi er, hvilken indflydelse vi har på vore omgivelser. Hvor sårbare vi er, når vi ikke erkender den symbiotiske helhed, vi er del af. Det er en historie fortalt indefra og ud, men med fokus på de store og lange linjer.
Om det er erkendelsen af forfaderens, Enrico Dalgas’, hedens berømmede opdyrkers, fuldstændigt ødelæggende indflydelse på biotoper og levesteder, som, gennem årtusinder, var udviklet til perfektion, om det er systemets jagt på de få tilbageværende arbejdsløse i et meningsløst aktiveringssystem eller politikernes evige symbolpolitik i jagten på den næste SoMe-mulighed, beskrives de nøgternt betragtende men med en evne til at lede læseren til egne knusende konklusioner. Flettet ind i det hele, men bemærkelsesværdigt let og uproblematisk, bliver forfatterens transidentitet et non-issue, som omtales, men uden at have fortællingens fokus. Det er kærligheden, menneskeligheden og forbundetheden med naturen, som er det afgørende.
Poesi
Bogen fletter så mange tids- og bevidsthedslag sammen og trækker på en fond af historiske og intertekstuelle referencer til f.eks. Grys egen slægt, til Inger Christensens forfatterskab og til videnskabelig indsigt i naturen m.v. Den viser et stort overblik, et forfattersind med en sjælden kombinationsevne og en virkelig fin sprogbehandling. Man fornemmer forfatterens erfaring som lyriker. Hvert ord virker ligeså bevidst valgt, som havde det været poesi.
Af Gry Stokkendahl Dalgas’ bøger har jeg kun læst ”At performe transkønnet vrede” fra 2022, som, på samme vis som romanen, refererer til både litteratur og videnskab. Men hvor ”At performe transkønnet vrede”, som titlen antyder, er en vred bog, er Calluna et holistisk kampskrift, som er langt mere fokuseret på den indre end den ydre vrede. I Calluna er det forståelsen af naturen og erkendelsen af vores eksploitative forhold til den, som driver fortællingen. Og det er den dybe kærlighed, som bliver katalysatoren for fortællingen og for den meget mere inderlige indignation.
Smuk debut
Calluna er Gry Stokkendahl Dalgas’ romandebut og hvilken debut. Det er en smuk, sorgfuld og inderlig gravskrift over alt det, vi har mistet og en påmindelse om, at vi hver især har potentialet til at genfinde vores plads i det naturens kredsløb, som giver os så meget, men hvor vi skal være påpasselige med at tage mere, end der tilkommer os.
Info:
Gry Stokkendahl Dalgas – Calluna – roman, udkommer på Gads Forlag 2025,
Udkommer 17. oktober.
195 s.
