Det farlige album, der fik kultstatus

 

Danmarks farligte plade er ikke blot en smart titel på en bog, men den samlede vurdering fra de fleste, der ytrer sig i bogen, om Bent Jacobsens banebrydende plades betydning. Ikke nok med at pladen brød nyt land, den nedbrød også lydmuren til mainstream Danmark gennem omtale i monopolets vigtigste nyhedskilde: TV-Avisen.

Chokerede hørte danske TV-seere en mand ikke blot omtale sig selv som bøsse, men ovenikøbet erklære, at det var han glad for at være. Pointen understreger såvel hvor forandret virkeligheden er for bøsser i Danmark i dag. Men også, at det ikke er længe siden, end ikke en menneskealder, at stort set samtlige bøsser levede i skabet. At homoseksualitet ansås for en sygdom og at bøsse var det værste skældsord, man kunne høre sig omtalt med.

Det er en på alle måder velkommen bog. Både fordi den genopliver Bøssepladen og introducerer den for en ny generation. Men også fordi den bliver et vidnesbyrd om pladens tilblivelse og den smukke, troskyldige og fremtidsoverbeviste samtid, den, trods homofobien, skabtes i. Troen på, at gennem bevidstgørelse, aktivisme og frigørelse fra heteronormative kønsroller, ville vi frisætte minoriteter over en bred kam og mennesker at large.

Rettigheder til låns

Det er imidlertid også en forstemmende bog, fordi den har behov for – og det er ved gud både berettiget og betimeligt – om, at erhvervede rettigheder er til låns. Hvis vi opgiver at kæmpe for dem, men tager dem for givet. Om at fascismens og nazismens spøgelse atter bevæger sig truende ind på vores liberale demokratier og træder mindretal og underpriviligerede grupper under fode. Det er utroligt vigtigt, at Bent atter bruger den platform, bogen giver ham, til at gøre opmærksom på det. Tak for det, Bent.

Bogen handler om pladen og koncentrerer sig om den og de mennesker, som deltog i dens tilblivelse. Det giver et interessant indblik i, hvordan ting, vi i dag, vil anse for lette var vanskelige, mens andre, som bare det at få en pladekontrakt, i de aktivistbaserede 1970ere var relativt let. At pladen så havde det uforlignelige held, at der, om Bent Jacobsen, samlede sig en gruppe af nogle af Danmarks mest talentfulde musikere, synes næsten mirakuløst. Som Kasper Winding, som spillede trommer på pladen udtrykker det: ”Jeg tror universet havde en plan om at han (Bent Jacobsen, anm. ) skulle lave Bøsse.”

Pladens plads i musikhistorien

I bogen gennemgår Bent Jacobsen sine tanker bag hver af pladens tekster. De fire medvirkende musikere og direktøren for pladeselskabet Demos, som udgav pladen, deler også deres erindringer om dens tilblivelse. Det er interessant, men får også en karakter af redundans, da erindringerne ikke, hver især, afviger voldsomt fra hinanden eller fra Bent Jacobsens egne. Spændende er afsnittene, hvor museumsinspektør Rasmus Rosenørn fra Museum Ragnarock og musikanmelder Niels Fez giver hvert deres perspektiv på pladens betydning og plads i musikhistorien.

Der er også en kort række af andre personer, som deler, hvordan pladen har påvirket dem. En skolelærer fra Frederikshavn, hendes datter, som driver butik i København, en Københavns dramaturg og en århusiansk pladeforretningsejer bl.a. Det er for så vidt fine beretninger, men det forekommer mig lidt uklart, hvorfor netop disse personer er valgt ud. Hvorfor deres fortællinger er vigtige for pladens historie. Er det nogle, Bent kender? Er de tænkt som arketyper på pladens følgerskare? Repræsenterer de noget eller nogen bestemt?

Savner mere om Bents liv

Jeg kunne godt have drømt om, at Bent Jacobsen havde fået mere plads til at fortælle om sit liv og karriere. Både før pladen og som konsekvens af den. Bogen forholder sig meget faktuelt til tingene. ”Dette er denne sang, som handler om dette her, og som blev skrevet, fordi jeg gerne ville tale om dette eller hint emne”. Det er til gengæld meget lidt, man får at vide om personen Bent. Hvad han tænker, hvilke oplevelser, der ligger til grund for hans tekster, aktivisme og uforfærdethed. Det lader én en smule uforløst tilbage. Men som jeg skrev ovenfor – det er en bog om pladen. Og den præmis er bogen tro overfor. Forhåbentlig inspirerer den Bent til at skrive om sit liv in extenso, og lære os alle mere om, at kæmpe for det, man tror på.

Jeg anbefaler bogen på det varmeste til alle, som synes bøsse- og aktivisthistorie er spændende eller som bare, som jeg, holder af pladen. Og så opfordrer jeg til, at man tager til et af de foredrag, Bent Jacobsen holder i forbindelse med bogudgivelsen og i 2026. Der lægges nemlig lidt flere lag på fortællingen om sangeren, som – ene fisselette – nedbrød heterolydmuren!

Info:

Bent Jacobsen og Cathrine Errboe – Danmarks farligste plade – historisk bog, udkommer på Forlaget Kultur Samler 2025,

213 s.

Til november genudgives albummet som CD og på vinyl. Ligeledes vil du kunne finde sangene på diverse streamingtjenester.