ANMELDELSER

Forsvind ind i magiens skov

til ‘Månebarn og grankoglens hemmelig’

til ‘Månebarn og Pianisten fra Paddle Frog Creek’

 

I en blanding af hidsighed og sorg flygter Elara ud i skoven. Ude i skoven følger hun efter en gammel kvinde som ikke virker rask, men kvinden tager Elara med til en magisk skov. En magisk skov, hvor dyr kan tale og nye underlige dyrarter går frit rundt.

En sen aften flygter 10-årige Elara fra sine mareridt og sin selvoptagede far. I Kastanjeskoven møder hun en gammel dame ved navn Inga, der beder Elara om at passe på en grankogle med ordene: “Mit liv afhænger af det. Ikke kun mit liv – manges liv! Måske vores allesammens!”
Pludselig er Kastanjeskoven slet ikke kun det trygge sted, Elara kender. Hendes søgen efter vejen hjem forvandles til en vild rejse, hvor hun møder talende dyr, besynderlige væsner, mørke hemmeligheder og et utal af farer.

Startskuddet til flere Elara-bøger

De første to bøger i serien månebarn danner grundlaget for en serie, hvor der er planlagt syv bind. Historien tager sin begyndelse i efterårsferien, som Elara tilbringer hos sin far. Han er dog mere optaget af computerspil og jagten på berømmelse end af sin datter. I sin kamp efter forståelse og accept søger Elara til sit fristed, Kastanjeskoven. Der er stadig mange historier gemt i Kastanjeskoven. Efter bind to er vi midlertidig på ingen måde tættere på at have svaret på, hvad betyder drømme i skoven. Og lige præcis det gør at bog to får markant mindre stjerner end den første.

Karakter med kant

I den første bog får vi grundstenene til denne fortælling om drømme og magi som giver overvejelser, men også får dig til at blive grebet af fortællingen. Karakterne er elskværdige, men man savner baggrundsviden om karaktererne. Jeg savner at komme ind bag facaden på medhjælperne. Hovedpersonerne Elara og Akila kender vi ret godt, men hjælperne forsvinder desværre for mig.

Skred i fortællingen

Fortællingen i bog to er efter min mening småkedelig. Den savner i den grad et skud fantasi. Vi får de samme hovedpersoner og de gamle hjælpere kommer igen, men forsvinder meget hurtigt, og Elara og Akila må finde nye hjælpere. Ikke at de nye hjælpere ikke er skønne, men fortællingen har bare ikke samme fremgang i månebarn 2 som i etteren. Lige nu har jeg svært ved at se hvd dette andet bind skal gøre for den samlede historie. Men lad os se hvd der kommer i de efterfølgende bind. Det kan jo være det hele giver mening så.

Flotte illustrationer

Den allerstørste ros skal tegningerne have. Illustrationerne er virkelig smukke og giver en skøn dynamik til historierne. At der er små tegninger hele vejen igennem understøtter på den bedste måde fortællingen. Illustrationerne underbygger f.eks. de dyr vi ikke kender, de er tegnet. Eller når der fortælles om en underligt frugt som en poppedifigne, så er den tegnet i hjørnet af siden.

 

Info

“Månebarn og Grankoglens Hemmelighed” og “Månebarn og Pianisten fra Paddle Frog Creek” af Malou Slott ude på Muusmann forlag.

Månebarn og grankoglens hemmelighed er på 305 sider

Månebarn og Pianisten fra Paddle Frog Creek’ er på 297 sider

Ifølge forlaget kommer der i alt syv bøger i denne serie.

Illustrationer er lavet af forfatteren Malou Slott