ANMELDELSER

Formørket kvindesyn på Sprogø

‘Ustyrlig’ udspiller sig på kvindehjemmet på Sprogø. Her blev de piger, der ikke fulgte 1930’ernes rigide forventninger til deres køn, sendt hen for at blive opdraget.  Foto: Sverre Sørdal

 

Filmen Ustyrlig viser os en modbydelige sandhed. En sandhed om hvordan livet, livsviljen og muligheden for at opleve kærlighed, forelskelse, og til at få børn, blev frarøvet tusindvis af unge piger. Og man undgår ikke at blive trist ved tanke om, hvordan det danske samfund behandlede unge piger. Unge piger, der i mange tilfælde blot ville kærligheden og livet.

Ustyrlig skulle efter oplægget til filmen være baseret på virkelige hændelser. Virkelige hændelser, der fandt sted i perioden 1923 til 1961 på Sprogø. Den smukke hyggelige lille ø midt mellem Sjælland og Fyn. Øen som vi alle passerer, hvad enten vi i bil, tog, eller bus skal fra øst til vest, fra vest til øst.

På Sprogø lå et kvindehjem, eller rettere kvindeanstalten. En kvindeanstalt, hvor offentligheden, det danske samfund med datidens sociale myndigheder i spidsen, placerede såkaldte utilpassede unge kvinder. Anstalten åbnede i 1923 som underafdeling af Den Kellerske Åndssvageanstalt.

Formålet med anstalten var at behandle kvinder, der blev anset som svagt begavede og farlige for samfundet. Kvinder der brød med datidens normer for seksualmoral. Kvinder som man anså udgjorde en risiko for at udbrede kønssygdomme, at få børn uden for ægteskabet, og som kunne give dårligt arvemateriale videre.

Placeringen midt i Storebælt var velvalgt. Den var for at sikre sig, at kvinderne ikke flygtede fra stedet. Eneste adgangsvej var med færge fra Korsør.

De anbragte – tvangsanbragte

Netop nogle af de anbragte piger og kvinder og deres skæbne beskriver Ustyrlig i al sin gru. Nogle af dem var ikke ret gamle, og alligevel blev de anbragt langt fra deres familier, langt fra deres dagligdag. Nogle fordi de havde fået børn uden for ægteskab, andre fordi man frygtede for hvad de kunne finde på. Og nogle, fordi de havde handicap eller var lettere udviklingshæmmede.

Ustyrlige Maren

Året er 1933 og Ustyrlig handler om den unge kvinde Maren, voldsomt godt spillet af Emilie Koppel. Maren bor med sin mor og søskende i en lille loftlejlighed. Pengene er små, og såvel Maren som moren arbejder som syersker på en stor fabrik.

Maren er, hvad man i dag nok ville betegne som en frisk pige: Hun har mod på livet. Hun lader sig ikke gerne kue. Hun accepterer ikke hvad som helst, og hun vil gerne spænding og fart i livet. Nå ja, så siger hun da heller ikke nej til lidt kærlighed og sex. Og nej hun var hverken svagt begavet eller som sådan farlig for samfundet.

Maren følger bare ikke datidens normer. Dermed blev hun for meget for dele af det omkringliggende samfund, og såmænd også for moren. For Maren er med sin friske tilgang til livet, ikke blot Ustyrlig, men også hvad nogen ville betegne letlevende. Og fy fy nej det må man ikke.

Hun kommer i myndighedernes søgelys, og ender som så mange unge friske, og hvad man måske vil betegne som utilpassede piger, også enkelte med mentalt udviklingshandicap, på Sprogø. På kvindeanstalten.

Den videre skæbne

Sprogø var datidens sikringsanstalt, men ens videre skæbne lå i hvordan man tilpassede sig, opførte sig. Til at bedømme det var forstanderinden Frk. Nielsen, Lene Maria Christensen, og overlæge Wildenskov, spillet af Anders Heinrichsen.

På Sprogø møder Maren kvindeanstaltens lidt selvbestaltede duks, Sørine, Jessica Dinnage og anstaltens altid meget glade pige Elise, Amalie Drud Abildgaard.

Sørine er forstanderens ubevidste forlængede arm, da hun fortæller Maren hvad man må og i særdeleshed ikke må. Selv har Sørine det store håb en dag at blive udskrevet, så hun kan gense det barn, der brutalt blev taget fra hende umiddelbart efter fødslen.

Nogle af pigerne blev nemlig stillet i udsigt, at hvis de opførte sig pænt, så kunne de med tiden komme tilbage til fastlandet. Og i enkelte tilfælde tilbage til det barn de havde født, men som var fjernet fra dem umiddelbart efter fødslen. Dog altid med den betingelse at de lod sig sterilisere.

Naturligvis gør Maren ad flere gange opgør mod stedet og dets normer. Flere af de andre fascineres af hendes tilgang til livet. Men friheden har sin pris!

I rollerne

Lene Marie Christensen spiller rollen som forstanderinden Frk. Nielsen umanerligt flot:  Hun det det umiddelbart sødeste imødekommende smil, men man skal ikke lade sig narre. For inden under har hun det ubehagelige kølige overblik, en på overfladen sikker tilgang til tingene Hun rummer også sårbarhed, og ikke mindst en hemmelighed, hun ønsker bevaret.

Til at hjælpe på kvindeanstalten med at holde de unge kvinder beskæftiget med blandt andet grøntsagsdyrkningen oplever vi en ligeledes flot spillende Danica Curcic som stedets anden frøken, frk. Ahlefeldt-Laurvig. Hun er myndig, mandig, og holder nøje øje, hvad der sker mellem de unge kvinder. Så meget øje, at hun ind imellem kan fortælle frk. Nielsen ting og sager, som hun ikke lige har øje for.

Og så er der de unge kvinder. Rollen som Sørine varetages af Jessica Dinnage. Hun er fantastisk troværdig, sød, mild, og siden voldsomt vred. Jessica Dinnage i den grad glimter og shiner, at vi som tilskuere i den grad føler med hende.

I en birolle som den altid glade Elise oplever vi Amalie Drud Abildgaard. Amalie Drud Abildgaard i den grad tager rollen til sig, at vi ind imellem bliver i tvivl: Er Elise naiv, er hun lettere udviklingshæmmet, eller er hun blot en rigtig glad pige, der på et tidspunkt var et forkert sted, og nu pludselig er hun på Sprogø.

Endelig skal her også nævnes overlæge Wildenskov stærkt spillet af Anders Heinrichsen. Han undersøger kvinderne, men udfører også sterilisation. Og sidst men ikke mindst er han manden, der tager endeligt stilling til, hvornår kvinderne eventuelt kan udskrives.

Anders Heinrichsen leverer en overbevisende præstation: Han er sikker i sin sag, når han skal vurdere på kvinderne, men han er frygtsom og bange, når det handler om at beskytte sin egen familie.

Hvis vægge kunne tale

Efter at have set Ustyrlig, er der dobbelt trist og uhyggeligt at tænke på, hvad der er sket på den ellers så charmerende ø midt i Storebælt. Man gyser samtidig ved tanke om hvilken historier vægge i husene på øen kan fortælle, hvis de fik sprog og stemme.

Manuskriptforfatterne Sara Isabella Jønsson, og Malou Reymann, sidstnævnte er også instruktør

Ustyrlig er en rørende og bevægende film om datidens overgreb på unge kvinder. Ustyrlig er med til at sætte spot på et kedeligt kapitel i dansk – undskyld udtrykket – racerenheds historie. Historien bliver fortalt, så smukt det nu kan gøres, i stor respekt for de, der fik frataget en stor del af deres liv. Ustyrlig er historien man havde ønsket ikke var baseret på virkelige hændelser. Det man nu kan glædes over, at med premieren på Ustyrlig tages de mange overgreb, sterilisationer, og ødelagte liv op på højeste niveau. Mange af de der i sin tid kom i klemme, blev tvangsanbragt, blev tvangssteriliseret, får i løbet af maj måned nemlig en officiel undskyldning fra regeringens side.

Out and About tildeler fem fine stjerner. Også selv om vi gerne havde været virkelighedens historie på Sprogø foruden.

Kort om Ustyrlig:

Manuskriptforfattere Sara Isabella Jønsson og Malou Reymann

Instruktør: Malou Reyman

Spillesteder: Biografer over hele landet

Producer: Matilda Appelin

Produktionsselskab: Nordisk Film Production A/S

Medvirkende:

Maren: Emilie Koppel

Sørine: Jessica Dinnage

Frk. Nielsen: Lene Maria Christensen

Overlæge Wildenskov: Anders Heinrichsen

Frk. Ahlefeldt-Laurvig: Danica Curcic

Elise: Amalie Drud Abildgaard

Helga: Aya Grann

Karla: Josephine Grau

Karlo: Clint Ruben

Billetter og spilletider finder du her.

Læs også: Råt Opgang2 sommerhus i Aarhus.