For og imod betalt surrogacy

Peder Holk Svendsen, forperson LGBT Danmark:

”Der er jo folk, som får børn og etablerer familie på den her måde, ved at rejse til USA eller andre steder, hvor det er lovligt. Jeg synes også, vi skal tillade det i Danmark, selv om det selvfølgelig ikke er fuldstændig problemfrit. Det er vigtigt at undgå overgreb på folk, som gør det til en levevej i for eksempel den tredje verden. En legalisering bør på fornuftig vis skaber ordnede rammer omkring den familiedannelse, som alligevel sker.”

May-Britt Kattrup, sundheds- og ligestillingsordfører, Liberal Alliance:

”Jeg vil gerne lovliggøre det, men jeg vil ikke kalde det for betaling, men en kompensation for ekstraudgifter, tabt arbejdsfortjeneste og anden ulejlighed. I Danmark kunne vi tage udgangspunkt i den model, som man kører efter i visse amerikanske stater, hvor man screener de kvinder, som melder sig, så de har født før og ikke er afhængig af kompensationen. Jeg kan ikke se problemet i, at kvinder selv bestemmer, hvad de vil bruge deres krop til. Faktisk er det jo nedgørelse af kvinder, når man siger, at det kan de ikke selv tage stilling til, så det må vi hellere bestemme for dem.”

Stine Brix, sundhedsordfører, Enhedslisten:

”Enhedslistens holdning er, at det skal være forbudt at betale en rugemor for at føde ens barn. Hvis man tillod det, ville det medføre en risiko for udnyttelse af de kvinder, som ikke har nogen høj indtægt. Derudover vil det være en form for kommercialisering af menneskers kroppe, som vi er imod i Enhedslisten. Vi er også modstandere af for eksempel prostitution. Noget helt andet er, hvis en kvinde vælger at føde et barn for andre af altruistiske årsager – altså uden at modtage penge for det. Det er helt fint med os i Enhedslisten. Vi drager skillelinjen der, hvor der kommer penge ind i billedet.”