SAMFUND

Surrogacy – Far, dad og børn

Mikkel og Kjartan med børnene Lux, Björk og Selma.
Foto: Mikkel Swartz/www.memorica.dk

Det kan være en stor udfordring, når bøsser vil have børn. Mikkel og Kjartan valgte at få tre børn gennem surrogacy-modellen. I Danmark er det forbudt at betale en kvinde for at føde ens barn, men i USA er det tilladt.

Mikkel og Kjartan har tre børn sammen. Regnbuefamilien bor i et mellemstort hus i Værløse, hvor også to børn fra Kjartans forrige parforhold bor det meste af tiden.

De tre fælles børn, Lux, Björk og Selma, er ikke blevet en del af familien gennem hverken insemination eller adoption. I stedet er pigerne kommet til verden gennem surrogacy-metoden.

”Jeg har altid haft et ønske om at være far. Da Kjartan nævnede surrogacy, havde jeg først en initial modstand, som de fleste andre har det, fordi man ikke ved nok,” fortæller Mikkel Raahede i et interview med Out & About.

”Men vi gik i gang med at undersøge det og undersøgte det faktisk i nogle år: Hvad siger lovgivningen forskellige steder i verden? Ud fra hvilke kriterier vælger man de bærende kvinder? Hvor stor en del af hendes beslutning bygger på frivillighed?”

”Der er mange ting, man skal forholde sig til. Og så ville skæbnen, at vi af andre årsager skulle bo og arbejde i USA i en årrække. I den by, hvor vi skulle bo, var der et surrogacy-agentur, og så gik vi i gang.”

Hverken mor eller rugekasse

I Danmark bruges ordet rugemor ofte om den kvinde, der lægger krop til graviditeten i en surrogacy-aftale. Men rugemor er en stærkt misvisende betegnelse, mener Mikkel Raahede:

”Der er ingen af de involverede parter, som ser på den gravide kvinde som hverken en mor eller en rugekasse. Det gælder både kvinderne, som er blevet gravide, men også forældrene og børnene,” forklarer han.

”Jeg synes på alle måder, at rugemor er et forkert ord at bruge, og jeg vil gerne opdrage til, at man i stedet bruger betegnelsen den bærende kvinde. Den danske forsker Frank Pedersen har også foreslået at kalde det for graviditetsvært, men den har jeg ikke helt slugt endnu.”

Ulovligt at betale kvinden

I Danmark er surrogacy kun lovligt, hvis den bærende kvinde ikke modtager penge for at lægge krop til graviditeten.

I USA er betalt surrogacy derimod lovligt. Og fordi Mikkel og Kjartan indgik og gennemførte deres surrogacy-aftaler i USA, har de ikke brudt dansk lov.

”Hvis en kvinde gerne vil gøre det uden at penge for det, så skal jeg ikke blande mig i det. Men pengene kan nogle gange være en god idé. De er med til at sikre forholdene for både de kommende forældre, den bærende kvinde og børnene,” siger Mikkel Raahede.

”Der opstår tit en taknemmelighedsgæld hos de intenderede forældre, som kan være rigtig svær at vide, hvad man skal stille op med. Her kan pengegaven være med til at sige: ’Du har gjort en forskel for os, og vi har gjort en forskel for dig’. Og så synes jeg grundlæggende, at når vi gerne vil betale vores frisør for at bruge sine håndled og andre for at bruge deres krop i noget arbejde for os, så er det fair, at vi også kompenserer den kvinde, som bruger sin krop til at være gravid for os.”

Børnene truet med udvisning

Selv om Mikkel og Kjartan ikke har brudt dansk lov, har de haft en hård og langtrukken kamp for at få de danske myndigheder til at anerkende børnene.

Efter de flyttede hjem til Danmark, kunne børnene i flere år ikke få plads i en dansk børnehave. Forældrene var nødt til selv at betale, når børnene skulle til læge. De kunne heller ikke få den børneydelse, som alle andre forældre i Danmark modtager.

Langt det værste var dog, da Mikkel og Kjartan fik brev om, at deres børn skulle udvises af Danmark. I princippet havde børnene kun lov til at være i Danmark i 90 dage på linje med turister, og deres ansøgning om familiesammenføring skulle være sendt fra USA.

Det lykkedes dog Mikkel og Kjartan at overbevise sagsbehandlerne om det skadelige for børnene i at udvise dem, mens ansøgningen om familiesammenføring blev behandlet.

Bedre forhold for fædre

En lovændring i 2013 har gjort forholdene lidt enklere for danske fædre, der har fået børn i udlandet:

”Før fulgte statsborgerskabet moren. Men i 2013 kom en lov om indfødsret, som siger, at hvis din biologiske far er dansk statsborger, så bliver du også dansk statsborger,” fortæller Mikkel Raahede, som selv er den biologiske far til alle tre børn.

Den ikke-biologiske far – i dette tilfælde Kjartan – er stadig nødt til at søge om stedbørnsadoption, hvilket er en langvarig proces. Deres yngste datter er fyldt fire år og venter stadig på at få bevilget stedbørnsadoptionen.

En million kroner

Mikkel og Kjartan har brugt omkring en million kroner på hver af de to surrogacy-aftaler – de to ældste døtre er tvillinger, hvilket forældrene ikke skulle betale dobbeltpris for.
Pengene går til den bærende kvinde, hospitalsophold, læger, advokater og surrogacy-agenturet.

Da Kjartan fra sit tidligere ægteskab i forvejen har to børn, som ofte bor hos regnbuefamilien, har ham og Mikkel hverken planer, plads eller penge til yderligere en familieforøgelse.

Mikkel Raahede med sine dejlige børn Lux, Bjørn og Selma.
Foto: Mikkel Swartz/www.memorica.dk

Diskriminerer bøsser

Ud over selv at være regnbuefar er Mikkel Raahede også formand for foreningen DARE Danmark, som kæmper for at få afskaffet det danske forbud mod betalt surrogacy.

”I Danmark har vi anerkendt, at barnløshed kan være en sorg. Og vi har anerkendt, at barnløshed er noget, vi skal behandle, hvis vi kan. Men lige nu er der så bare nogle, som vi ikke vil hjælpe. Det synes jeg er vældig diskriminerende,” siger Mikkel Raahede.

Han argumenter med, at det danske forbud især rammer homoseksuelle mænd. Men samtidig understreger han, at også mange heteroseksuelle henvender sig til Dare Danmark, fordi de ikke har kunnet få børn gennem hverken samleje eller insemination. For barnløse lesbiske og transkønnede kan surrogacy-måden også være en mulighed:

”Det er væsentligt mere sjældent, fordi der i lesbiske parforhold som oftest er mindst en, der er i stand til at blive gravid. Men vi har et eksempel fra Island, hvor den ene kvinde havde fået fjernet livmoderen, og den anden ikke kunne blive gravid. De tog til USA og fik en barn gennem en surrogacy-aftale.”

”For transkønnede kan det være en transmænd, som faktisk kan blive biologisk far, hvis han har fået udtaget æg inden en kønskorrigerende operation.”

Bedre for kvinden

Mikkel Raahede fortæller, at det danske forbud ikke er i stand til at forhindre danskere i at betale kvinder i en surrogacy-aftale for at virkeliggøre drømmen om at få børn. Nu sker det bare i udlandet og ofte på kant med eller i direkte strid med dansk lov.

Han mener, at politikerne med en legalisering kunne sikre bedre rammer for både forældre og børn, men også de gravide kvinder:

”Jeg synes, den danske lov skulle tillade kompenseret surrogacy med et krav om, at den bærende kvinde skal screenes grundigt. Det gælder både psykologisk og fysisk, men loven bør også kræve, at hun allerede har født og bor sammen med sit barn, så hun ikke kommer til at gå rundt og savne det nye barn,” siger Mikkel Raahede.

”Hun skal have et stabilt netværk, som kan støtte hende, og hun skal være økonomisk solvent, så hun ikke bliver presset ud i det af økonomiske årsager. Pengene må godt gøre en forskel i hendes liv. Men det må aldrig være sådan, at man udnytter fattige kvinder.”

”Hvis alle de her ting er på plads, og kvinden bliver godkendt efter de kriterier, så mener jeg, at vi har forudsætningerne på plads for god surrogacy, hvor alle parter går derfra som vindere.”

I Folketinget er Liberal Alliance og Alternativet mest positive over for at tillade betalt surrogacy, mens Dansk Folkeparti og Enhedslisten er de største modstandere. Resten af partierne er på nuværende tidspunkt skeptiske over for at tillade betalt surrogacy.

Børn skal kende sandheden

Det vigtigste hensyn vil langt de fleste nok mene skal rettes mod børnene.

– Savner jeres børn ikke at have en mor?
”De spørger aldrig efter en mor. Men vi har også serveret dem sandheden fra starten. De ved godt, hvem der har født dem, og de har også mødt hende. Men de ser hende ikke som deres mor,” fortæller Mikkel Raahede.

Han er ikke i tvivl om, at det bedste for børn altid er at få sandheden at vide om, hvordan de er kommet til verden:

”Der ikke er noget værre for et barn end at finde ud af, at forældrene ikke har fortalt sandheden. Det gælder jo også i forhold til adoption. ’Der er åbenbart noget galt med mig. Der er åbenbart noget, jeg skal skamme mig over’.”

At børnene kender den fulde sandhed, har gjort dem bedre i stand til at håndtere omgivelsernes nysgerrige spørgsmål:

”Når vores børn indimellem bliver spurgt, om det ikke er mærkeligt ikke at have en mor, synes de, det er et åndsvagt spørgsmål. ’Nej, for jeg har en far og en dad, og det er min familie. Er det ikke underligt, at du ikke har en dad?’ Det er et lige så relevant spørgsmål.”


Tre alternative måder at få børn

Der er flere måder at få børn på, som alternativ til et heteroseksuelt samleje:

• Insemination – Uden samleje føres sæd op i kvindens livmoder. Et lesbisk par går måske sammen med en bøsse, eller en bøsse får barn sammen med en heteroseksuel veninde. Nogle lesbiske foretrækker ukendt donorsæd, og nogle kvinder har vanskeligt ved at blive gravide og må gå i IVF-behandling (reagensglasmetoden).

• Adoption – Siden 2010 kan homoseksuelle i Danmark søge om adoption på lige fod med heteroseksuelle. Men kun ganske få lande, hvor adoptionsbørn kommer fra, accepterer homoseksuelle adoptionsforældre.

• Surrogacy – I Danmark er det illegalt at betale en rugemor for at føde ens barn. Men hos nogle danskere er ønsket om at få børn så stort, at de omgår loven og indgår surrogataftale med en kvinde i udlandet.

Læs også: Lykkelige Silas og Johannes fædre igen