Første Pride i Kolding – se billederne

Foto: Kolding Pride
Danmark har været hyldet ind i regnbuer i august. En af de mange steder, hvor flaget har vajet i vinden var i Kolding, der i år fik lov at holde deres første fysiske Pride.
Sidste år måtte Kolding Pride sadle om og lave et online arrangement. I år kunne Kolding Pride for første gang afholde en parade. Out and About har fået en snak med bestyrelsesmedlem i Kolding Pride , Thekla og hun fortæller:
”Det føles dejligt at have gennemført en officiel fysisk Pride. Vi er stadig ved at prøve af, hvad, der fungere for os i Kolding Pride. Men opbakningen er indtil videre god. Der er altid plads til forbedring, men flere og flere i Kolding og omegn er begyndt at vise interesse i at støtte op om Priden. Noget der forhåbentlig også vil kunne ses til fremtidige Prides”.
Regn, regn og atter regn
Meget kan man styre som arrangør, men vejret, det har man ikke den store indflydelse på. Skønt humøret var højt var vejrguderne ikke med Kolding, så dagen blev en våd affære.
”Vi var ikke så super heldige med vejret. Da vi skulle begynde vores parade, begyndte det at regne. Og ikke bare lidt. Trods det var humøret højt blandt deltagerne. Der blev sunget med på musik, danset, viftet med flag og joket med især… ja, rigtig gættet – vejret”, fortæller Thekla.
Men med den rette indstilling findes der ikke dårligt vejr.
”På trods af at nogle af de gennemblødte deltagere gik hjem i tørvejr, fortsatte vi/ resten dog med at feste, og efterhånden kom solen. Dagen sluttede derefter af med herlig sang og dans, ved den skønne sangerinden Sabrina Qvortrup der optrådte”, uddyber Thekla.
Kolding Pride mærkede virkelig opbakningen igennem byen og de fremmødte, bl.a. diverse lokalforeninger, organisationer som Amnesty, og nogle lokalpolitikere, der alle valgte at møde op.
Det var, trods det typiske danskersommervejr, en hyggelig dag. Der var slik og chips til gæsterne og det hele blev nydt i en festlig, afslappet og kærlig atmosfære.
Teamet bag Kolding Pride var med andre ord meget tilfredse med den første fysiske parade. Danmark er blevet en Pride rigere, nu begynder arbejdet med at sikre næste års Pride.
Vil du med næste år, så er det i Kolding, lørdag den 6 august.
Herunder kan du se et par stemningsbilleder fra dagen



Foto: Kolding Pride

Foto: Kolding Pride

Foto: Kolding Pride.
Læs også: Årets Laks uddelt