SAMFUND

Årets Laks uddelt

Kasper Hjulmand.
Foto: Frank Holm

Det er den danske landstræner for fodboldherrerne Kasper Hjulmand, der i år får LGBT+ Danmarks pris Årets Laks Landstræneren får prisen for at have bakket op om LGBT-rettigheder og mangfoldighed under EM.

 LGBT+ Danmark uddeler under Priden hvert år prisen Årets Laks til en person der har slået et slag for LGBT+ rettigheder i offentligheden.

I år går prisen til landsholdets træner Kasper Hjulmand. Han turde gå imod strømmen og sagde under sommerens EM slutrunde

”Vi er født lige, og vi hylder diversiteten, og vi hylder, at alle har lige ret”.

”Under sommerens internationale sportsbegivenhed udviste Kasper Hjulmand utvetydig opbakning til og forsvar for retten til at være, den man er. Som Hjulmand selv så korrekt formulerede det i et interview, er fodbold det største sociale fænomen i verden og har potentialet til at skabe positive, sociale forandringer”, hedder det blandt andet i motiveringen.

Lev og Lad Leve blev belønnet med arbejdslegatet Søhesten.
Foto: Frank Holm

Nyt arbejdslegat

For første gang uddeler LGBT+ Danmark Arbejdslegatet Søhesten på 10.000 kr. Det legat gik til den aktivistiske bevægelse Lev og Lad Leve. De udgav tidligere i år bogen ”Stop Hadet Nu” med et hav af eksempler på hadforbrydelser mod LGBT+ personer i Danmark.

Læs også: Flere regnbueforældre kan dele forældreorlov