SAMFUND

FN til Danmark: Stram op på LGBT-rettigheder

FN kritiserede Danmark på nogle områder indenfor LGBT-rettigheder ved den Universelle Periodiske Bedømmelse (UPR) i sidste uge.

I sidste uge var Danmark til FN-eksamen i overholdelse af menneskerettigheder og her anbefalede flere lande, at Danmark forbedrer rettighederne for landets LGBTI-befolkning.

Giv unge transpersoner under 18 år adgang til juridisk kønsskifte, lyder det fra Holland. Sørg for lettere adgang til kønskorrigerende behandling og lige adgang til sundhedsvæsenet i det hele taget, siger Uruguay. Det er nogle af de anbefalinger til forbedringer på LGBTI-området i Danmark, der blev fremsagt ved den såkaldte Universelle Periodiske Bedømmelse i sidste uge, hvor FN’s Menneskerettighedsråd eksaminerede underigsminister Kristian Jensen omkring menneskerettighedstilstanden i Danmark.

Selvom flere lande roste Danmark for at være nået langt på området, pegede en række lande dog på mangler i forhold til rettigheder for LGBTI-personer.

Udover anbefalingerne fra Holland og Uruguay, anbefalede Sydafrika og Columbia for eksempel, at den den danske stat underbygger beskyttelsen mod diskrimination af LGBTI-personer. Bulgarien anbefalede Danmark at beskytte mod diskrimination på grund af blandt andet seksuel orientering også udenfor arbejdsmarkedet – ligesom det er tilfældet med diskrimination af etnicitet og køn, der begge er beskyttet både indenfor og udenfor arbejdsmarkedet.

Det var ikke kun Danmark, men hele rigsfællesskabet, der var til eksamen. Og Færøerne, der ikke har nogen juridisk anerkendelse af par af samme køn, blev anbefalet af Island at indføre ægteskab for alle uanset køn.

 

Læs også: Årets gang i Danmark for LGBT-rettigheder

Se også: Danmark kritiseres af FN