KULTUR

Flere lande laver ‘homo-opdragende’ guides til flygtninge

“Kvinder kan leve sammen med kvinder, og mænd kan leve sammen med mænd,” oplyser en guide til flygtninge i Østrig.

Tyskland og nu Østrig har udgivet en tegnet guide, der skal vise flygtninge, at homoseksualitet er accepteret.

Først udgav Tyskland en. Schweitz er på vej. Og for nylig sendte så Østrig en tegnet brochure på gaden, der skal vise flygtninge i landet, hvad der er acceptabel og uacceptabel opførsel.

Med instruerende tegninger, der minder om sikkerhedsinstrukserne ombord på fly, bliver det med røde kryds og grønne flueben vist, at en mand, der slår en kvinde er uacceptabel opførsel. Hvorimod to mænd eller to kvinder, der kysser er accepteret.

Samme pointer kan man finde i Tysklands guide, der udkom for tre måneder siden. Selvom den tyske guide siden været har været genstand for flere kommentatorers latterliggørelse og forbavselse for sine simple tegninger, har det ikke afholdt det østrigske indenrigsministerium fra at udgive sine egne opførselsinstrukser.

“Alle mennesker har samme rettigheder,” lyder det blandt andet i guiden.

Under tegningen af de kyssende homopar står yderligere:

“Registrerede partnerskaber mellem samme køn er tilladt i Østrig. Kvinder kan leve sammen med kvinder, og mænd kan leve sammen med mænd.”

Schweitz har meldt ud, at de vil distribuere en lignende guide i næste måned.