SAMFUND

Fire byer i opløbet om Europriden i ´27

I 1996 var København for første gang vært for Europriden. Her lå PrideTown på Israels Plads.
Foto: Bert Svalebølle

Der er budt op til kamp om den fælleseuropæiske LGBT+ event Europride. Hele fire Pride-organisationer er med i opløbet om at afholde Europriden i 2027.

Torino Pride (Italien), Baltic Pride (Litauen), Torremolinos Pride (Spanien) og Pride in Gloucestershire (Storbritannien) har alle meldt sig til at afholde det store LGBT+ event i 2027.

Europriden, som fik sin spæde start i London i 1992 tiltrækker hvert år hundredtusindvis af besøgende til det omfattende arrangement. Et event, der består af selv Europride -paraden, koncerter, menneskerettighedsdebatter og sociale aktiviteter. København var både i 1996 og 2021 vært for Europriden.  Europride-paraden i 1996 var den første store Pride i den danske hovedstad og samtidig startskuddet for den danske Pridebevægelse.

“Med stigningen i højre- og højrefløjsregeringer og -politikere i hele Europa bliver Pride-begivenheder stadig vigtigere som en mulighed for LGBTI+ samfundet at mødes og vise deres styrke i antal og sammenhold. EuroPride fortsætter med at vokse i betydning, og som et opgør med afskaffelsen af ​​LGBTI+rettigheder, uanset hvor det finder sted. Variationen og mangfoldigheden i de organisationer, der byder på EuroPride 2027, er et vidunderligt udtryk for Pride-bevægelsen i Europa. Vi har en meget landlig Pride, en Pride i en meget turistisk by, en Pride i en berømt historisk by, og en Pride i et tidligere sovjetisk besat land. Der er meget vi skal tage i betragtning når vi skal vælge”, udtaler formanden for European Pride Organizers Association, Lenny Emson.

Hvilken af de fire byer , der får lov at være vært for Europriden i 2027 afgøres ved et stort møde for sammenslutningen af de europæiske Prides i Porto i Portugal lørdag den 2. november

Grækenland vært for Europriden i år

Dette års EuroPride finder sted i Thessaloniki, Grækenland, fra den 21.-29. juni. I 2025 er det den portugisiske hovedstad Lissabon som er vært for de mange tilrejsende LGBT+ personer.

I 2026 er Amsterdam  vært for WorldPride, og er i det år også udpeget som vært for årets EuroPride.

 

Eurovision Pre-Party i København