KULTUR

Fede beats til sommerens åbning af samfundet

“”Puzzy” hedder seneste udspil fra den danske drag Betty Bitschlap.

Nye popbaskere fra den danske dragqueen Betty Bitschlap og danseren Paul James Rooney. Efter en lang og mørk hjemmetid i Coronaland er der på alle måde brug for fest, farver og kærlighed.

Betty Bitschlap er en travl dame. Siden 2019 har Betty udgivet hele fem singler. Nu er hun klar med popbaskeren ”Puzzy”.

” Jeg håber at det faktum, at jeg er en mand i dametøj, kan få folk til at kigge en ekstra gang i min retning – både for at gøre opmærksom på os underrepræsenterede queer kunstnere, men også fordi jeg ikke har noget pladeselskab, så jeg står jo ligesom selv for at lave et spektakel. Jeg laver ALTID et spektakel”, lyder det stålsat fra Betty.

Betty udgiver sammen med et Snatch remix af ”Puzzy”, der nok skal få gang i dansegulvet også en video til nummeret. Her er alle involverede enten kvinder eller fra LGBT+ miljøet.

”Pointen med sangen er netop at vise, man godt kan været en minoritet og stadig lave pop, der kan blande sig med det mere mainstreame”, lyder det fra Betty.

”Puzzy” – single, remix og musikvideo er ude på alle platforme, hvor du plejer at hente din musik.

 

Danser og sanger Paul James Rooney er snart aktuel med singlen ” Brand New”.   Foto: Pressebillede

Den internationale balletdanser og popsanger Paul James Rooney dropper først i maj måned den energifyldte og positive sang ”Brand New”. Den handler om den ene ting vi alle har tilfælles – kærlighed.

Sangen er skrevet af Ashley Levy, der blandt andet har skrevet sange for Scissor Sisters og den populære snart Danmark aktuelle drag Trixie Mattel.

En sang, der helt sikkert lokker smilet frem hos de fleste.

“Mit mål er at sprede glæde, og lys i denne lange mørke tid. Få folk op af sofaen, og danse, grine og synge med”, fortæller Paul James Rooney.

”Brand New” er ude den 7. maj på alle store musiktjenester og streamingplatforme.

 

Læs også: Stav til sex – online!

Se Betty Bitschlaps video til “Puzzy” lige her.