Europride for første gang ikke i en storby

Foto: Frank Holm
Europride skal afholdes i flere regioner af Vestirland, når regnbuen i 2028 rammer den grønne ø. Vestirland sikrede sig 70 procent af stemmerne sejren på den årlige generalforsamling for European Pride Organisers Association (EPOE) som også tæller Copenhagen Pride.
For første gang får Irland i 2028 æren af at afholde EuroPride. Et arrangement der også vil afspejle Irlands rige kultur, arv og imødekommende ånd og bringe en unik landlig og inkluderende Pride-oplevelse på Wild Atlantic Way.
West of Ireland blev tildelt æren af pride-arrangører fra hele Europa efter, at de overbevisende præsenterede deres bud på den årlige generalforsamling (AGM) for European Pride Organisers Association (EPOA) i Barcelona, Spanien. Mere end 120 medlemsorganisationer i EPOA stemte, og West of Ireland sikrede sig sejren med imponerende 70% af stemmerne.
Vil styrke de små lokale LGBT+ organisationer
“At få lov at afholde EuroPride i 2028 markerer en milepæl for Vestirland. Fra Limerick LGBTQ Pride til The Outing Winter Pride Festival. Det signalerer dristig synlighed, enhed og samarbejde på tværs af regioner og lokalsamfund. At få Europriden vil åbne op for inkluderende økonomisk vækst, turisme og kulturel udveksling, samtidig med, at vi hædrer vores arv, kreativitet og modstandsdygtighed. Det vil styrke lokale LGBT+ stemmer og fremme trygge rum. En hjertelig tak til vores fantastiske frivillige team. Jeres engagement har gjort dette muligt. EuroPride 2028 forener os i fremskridt, og vi håber at I har lyst til at følge regnbuen til Irland den 4.-13. august 2028”, udtaler en glad Eddie McGuinness, der er projektleder for Vestirland.
“Vi er glade for at EuroPriden kommer til det vestlige Irland i 2028. For første gang nogensinde. EuroPride 2028 vil være mere end en fejring. Det vil give både stemme og synlighed til mindre Prides og LGBTQIA+ miljøer i hele Irland og Europa. Derved vil det sikre, at alle samfund – landdistrikter eller byer – bliver set, hørt og repræsenteret. Dette øjeblik er en stærk påmindelse om den styrke, der kommer af enhed, synlighed og inklusion” udtaler Patrick Orth (han/ham), formand for European Pride Organisers Association efter afstemningen.
Besøg the Outing Festival
Vestirland slog Manchester Pride i kampen om at komme til at afholde EuroPriden i 2028.
København har haft æren af at afholde EuroPride hele to gang. Første gang var tilbage i 1996 og senest i 2021.
Har du fået mod på at besøge Vestirland kan Out & About anbefale the Outing Festival som næste gang finder sted i februar 2026.
