Eurogames 2024 i Wien

Det bliver den østrigske hovedstad Wien, der får æren af at afholde Eurogames i 2024. Wien slog engelske Birmingham på målstregen.
Den østrigske hovedstad Wien bliver vært for for det store LGBT+ sportsstævne Eurogames i 2024.
Eurogames blev for første gang afholdt i 1992 og er siden blevet afholdt i en europæisk by. I 2021 var det som mange sikkert husker København og Pan Idræt, der stod for Eurogames, som til sammen med World Priden udgjorde det store LGBT+ event Copenhagen 2021.
I år afholdes det store sportsstævne i den hollandske by Nijmwegen, mens Eurogames i 2023 skal en tur til Bern i Schweitz.
I 2024 skal de mange LGBT+ sportsfolk konkurrere i 27 forskellige sportsgrene. Her vil det omfattende konkurrenceprogram for første gang også indeholde sportsgrene som bueskydning, klatring og rugby.
Der er også planlagt en stor menneskerettighedskonference i Wien, hvor det overskyggende tema vil være et queer Østeuropa.
Eurogames internationale bror, Gay Games, afholdes med en mindre Coronaforsinkelse i 2023 i Hongkong. i 2026 vender Gay Games atter tilbage til Europa, hvor Valencia i Spanien er vært for de mange sportsfolk fra hele verden.
Mere om Pan Idræt finder du her.
Læs også: Ny stærk bog om livet med hiv