Bøssen i fiskenet udgiver merchandise

Søren Torpegaard Lunds sejr med “Før vi går hjem” var en af de mest overraskende og visuelt stærke i nyere tid. Nu smider han en stor merchendise-kollektion på gaden. En kollektion, der skal understøtte den danske Eurovision fest.
Der gik ikke lang tid efter Søren Torpegaard Lund overaskende havde vundet det danske Melodi Grand Prix før både fans fra hele Europa og bookmakerne fik øje på den sympatiske dansker. Fanskaren er vokset gigantisk og bookmakerne spår Søren Torpegaard Lund en topplacering ved årets Eurovisionfinale til maj i Wien.’
Mange fans kan ikke få nok, og derfor efterkommer han og teamet bag nu et stort fanønske og lancerer en merchendise kellektion.
”Interessen har været stor allerede via Sørens egne kanaler. Og det var netop den efterspørgsel, der satte det hele i gang. Generelt mærker vi lige nu en meget stærk interesse omkring Søren. Så hvis der nogensinde er et tidspunkt, hvor det giver mening at lave merchandise, så er det nu.” fortæller Tim Schou, fra Little Yellow House som manager Søren Torpegaard Lund.
”Kollektionen er egentlig opstået ret organisk. Folk ville gerne have noget, de kunne tage på og vise deres støtte med. Så i stedet for at forcere noget, har vi lyttet til den efterspørgsel og bygget kollektionen derfra”, tilføjer han.
Det ny merchandise der officielt lanceres mandag den 23. marts officielt omfatter både plakater, T-shirts, muleposer og klistermærker.
”Designmæssigt har vi arbejdet tæt sammen med Jonas Rasmussen fra Created By Black, som har været med til at oversætte Sørens univers og energi til noget visuelt og bærbart,” forklarer Tim Schou.
En bøsse i fiskenet
Der er to centrale spor i kollektionen.
Det ene er teksten “en bøsse i fiskenet”, som er en selvironisk måde at tage ejerskab over et citat, der opstod i forbindelse med den homofobi Søren oplevede efter sin sejr. I stedet for at skubbe det væk, har han valgt at omfavne det og vende det til noget positivt.
“Det handler om at eje sit eget narrativ og tage magten tilbage – med både humor og stolthed”, fortæller Tim Schou, der selv har opnået en femte plads ved Eurovision i 2011, som forsanger i “A Friend in London”.
“Det andet spor er isfuglen, som er en visuel forlængelse af Sørens univers. Farverne er inspireret af hans sceneshow, og selve motivet er designet af Daniel Paarup – det er faktisk også et motiv, Søren for nylig har fået tatoveret på sin egen krop. Så det er noget meget personligt og ærligt”, forklarer Tim Schou.
Har selv været dybt involveret i processen
Det hele opstod fordi Team Søren mærkede energien derude og ønsket om at give noget tilbage til de mange støtter:
”Søren har været dybt involveret i hele processen. Han er i virkeligheden grunden til, at kollektionen eksisterer. Alt fra idéer og budskaber til det visuelle udtryk er noget, vi har udviklet i tæt samarbejde med ham. Så kollektionen føles 100% ægte og forankret i, hvem han er.” kommer det direkte og åbent fra Tim Schou.
Køb kollektionen fra på mandag d. 22. marts. Klik på linket herunder:
https://littleyellowhouse.dk/shop/






Grand Prix vinder: Jeg er glad for at Danmark lader mig være den jeg er
