Kamp mod omvendelsesterapi

Et borgerforslag, der skal forbyde omvendelsesterapi af LGBT+ personer i Europa har brug for din hjælp.
Borgerforslaget opfordrer EU Kommissionen til at forbyde omvendelsesterapi rettet mod LGBT+ personer i hele Den Europæiske Union. Omvendelsespraksis som har til formål at ”helbrede” LGBT+ personer. Således at de enten undertrykker eller ændre deres seksuelle orientering, kønsidentitet og/ eller kønsudtryk.
En praksis der af FN betegnes som tortur.
Netop EU spiller en central rolle i beskyttelsen af de grundlæggende rettigheder og bør træffe foranstaltninger til at bekæmpe alle former for umenneskelig praksis. Kommissionen bør foreslå et direktiv, der tilføjer omvendelsespraksis til listen over strafbare handlinger i EU.
På grund af den lovgivningsmæssige stilstand bør Kommissionen desuden vedtage en ikkebindende resolution, der opfordrer til et omfattende forbud mod omvendelsespraksis i EU.
Således at alle medlemsstater indfører et forbud mod omvendelsespraksis eller revidere deres nuværende praksis.
Hidtil har godt 3500 danskere støttet borgerforslaget. For at det skal blive til noget mangler der godt 6500 underskrifter.
Du kan læse mere om lovforslaget her
