En mytologisk eventyrrejse til Narnia med Odense Teater

En eventyrlig oplevelse er, hvad man kan forvente og får ved Narnia på Odense Teater, der lykkes med at fortolke den komplekse historie i øjenhøjde.

C.S. Lewis’ ”Narnia” er en velkendt og elsket fortælling, og mange har allerede haft kastet sig ud i en fortolkning via film og teater. Som årets juleforestilling er det Odense Teater, der byder ind med en dramatisering af romanseriens første del. Den om løven, heksen og garderobeskabet.

Det magiske eventyrland

Det er fortællingen om de fire børn, Lucy, Susan, Peter og Edmund, der af forældrene bliver sendt langt ud på landet for at blive skånet for bombardementerne i Londons gader under 2. Verdenskrig. Ved et tilfælde opdager den yngste Lucy en åbningen igennem et garderobeskab til en helt anden verden. Og inden vi får set os om, ender alle fire i det fortryllede eventyrland Narnia er fyldt med

Et land, hvor man konstant må være på vagt for, hvem er loyal, og hvem er forræder. Nogen spiller endda ligefrem dobbeltspil.

I Narnia har den evige vinter lagt sig. For en heks har taget magten, og lader mørket råde. Julen er også aflyst. Det bliver nu op til børnene, blandt andet sammen med løvekongen Aslan at vende det hele og besejre heksen.

Et eventyr, der rummer det hele. En ægte klassiker, som på så mange områder er oplagt til teater, samt som en ægte jule-familie-samlende- forestilling.

Og der bliver skabt en magisk stemning, trods historiens dystre elementer og ikke mindst historiens store kompleksitet.

Fortryllende kulisser og kostumer

Hele stykket igennem bliver vi hjulpet rigtig godt på vej af Karin Bets smukke scenografi og kostumer. Scenariet fremstår enkelt, men alligevel konkret og fyldestgørende. Med dybe og muligheder. For tag ikke fejl, der er masser af detaljer. Ikke mindst i kreative virkemidler, som gør, at det aldrig virker kedeligt. De sanselige kostumer er en af hovedårsagerne til, at vi mærker hele den fantasifulde og eventyrlige ånd, en historie som Narnia, skal emme af. De giver den rette ekstra kulør til fortællingen. De vækker de mange væsener til live.

En kompleks størrelse

Narnia er en kæmpe saga, der rummer et utal af små og store sidehistorier. Der er mange detaljer, og man skal følge godt med for at fange dem alle. Men, hvor man har roen til at gøre det i sit eget tempo, når man læser, så er det i en dramatisering som denne, bare med at hænge i. En stor kompleks beretning, der er presset sammen til lige knap to timer. Det lyder uoverskueligt. Men det lykkedes faktisk overordnet ganske vel. Skønt det enkelte steder kan være lidt svært for de mindste at følge med. Ikke mindst fordi det, specielt i første akt, bliver lidt for afhængig af ordtunge sætninger med et lettere kringlet sprog. Man kunne også med fordel have taget lidt af aktionen fra andet akt og puttede over i første, så det ikke var nær så sammenpresset. Det ændre dog ikke på, at vi får en virkelig god og spændende fortælling. De formår at holde balancen og kun fokusere på det væsentlige.

All eksklusive

Vi kommer hele spektret rundt. Fra det uhyggelige og døden, til det spøjse og komiske. Det alvorlige forbliver herved uden at gøre det kæmpe stort. Det bliver rørende og sælsomt, men aldrig mareridtskræmmende. Hvilket gør det udholdeligt for alle aldre. Humoren fylder en del, det er lettende og charmerende. Et eksempel herpå er julemanden og hans rensdyr, der kommer rullende ind, med en livlig smittende energi.

Der er indlagt små musikalske elementer ind i forestillingen. De er særdeles velegnet og med til at opbygge en helt særlig ekstra magisk stemning, på trods af at sangstemmerne ikke er de største. Man kunne sagtens have brugt det endnu mere, også uden at det ville ende som en musical.

Ro på

Skuespillerne gør det godt med et varmt spil. Der bydes på en dejlig bred vifte af farverige og skæve karakterer. Løve og geparder, sagndyr, en lyserød enhjørning og talende bævere med uimponeret mod. Over hele linjen er det solidt arbejde. Også selvom at vi måske aldrig rigtig mærker dem i dybden. Vi bliver lidt på overfladen i følelserne. Stykket dvæler heller aldrig rigtig ved de store momenter. Bevares dramaturgien er der og intensiteten. De bliver bygget op og forløst vel. Men der er ikke plads til roen, og dermed heller ikke muligheden for alvor rigtig at arbejde med de skiftende eksistentielle følelser.

Det betyder ikke, at man ikke bliver rørt. Man mærker for eksempel glæden når søskende leger i sneen, og det er skam ægte trist når den store konge dør.

Den syv årige pige jeg havde med, blev grebet af teatermagien og fanget af historien. Så der virker.

Generelt bliver man omfavnet af forestillingen. Men også teatret som helhed. Så man føler sig tryg ved den fælles rejse, man er på. Det er den oplagte oplevelse som familie, der giver rig mulighed for samtale om stort og småt, samt at åbne op for emnerne heri.

Odense giver os den store fortælling, der er til glæde for store, såvel som små ( dog ikke for små, det kræver en god omgang forklaringer inden og undervejs).

Et solidt bud på lidt julemagi og der har været stor rift om billetterne. Odense er jo eventyrets by og en teatertur kan jo kombineres med en tur på det glimrende H. C. Andersens museum. Her kan man sikkert finde eventyret om Snedronningen. Et eventyr som ikke er langt fra Narnia-historien.

Fire store skinnende kongekroner, jeg mener naturligvis stjerner herfra.

Bag om forestillingen

Narnia – Heksen, Løven og Garderobeskabet.

Odense Teater – Store Scene.

Iscenesætter: Maria Kjærgaard-Sunesen

Scenograf: Karin Betz

Kostumedesigner: Karin Betz

Lysdesigner: Simon Homgreen

Lyddesigner: Erik Christoffersen

Koreograf: Esther Lee Wilkinson

Medvirkende: Kristoffer Helmuth, Ayshan Qvortrup, Natalí Vallespir Sand, Louise Davidsen, Mikkel Bay Mortensen, Anders Budde Christensen, Malte Conradsen, Frederikke Thomassen, Oskar Bjarke Windfeld, Laurids Skovgaard Andersen.

Dramatiker, forfatter: Glyn Robbins efter roman af C.S. Lewis.