Du må gerne være her

WeShelter driver et særligt LGBT+ program. Pressefoto.

I WeShelter møder de LGBT+ personer, der står helt alene. Ensomhed rammer hårdt, når man mister både familie, netværk og tillid til systemet. Siden 2022 har WeShelter arbejdet målrettet med sit LGBT+ program – og fundet én ting, der gentagne gange skaber håb: relationer.

Af Bjorn Dotzauer

Hvordan ser ensomhed ud, når man ikke længere har et hjem, en familie eller et fællesskab at træde ind i? Hvordan føles det, når man må flytte fra sin familie, fordi de ikke accepterer ens identitet – eller når man står på et herberg og opdager, at man igen ender nederst i hierarkiet?

Det er virkeligheden for en voksende gruppe LGBT+ personer i Danmark. Og det er mennesker, WeShelter møder hver eneste uge.

Et program i vækst

Siden 2022 har WeShelter drevet et særligt LGBT+ program. Det begyndte småt, fortæller Maj Heiselberg, men voksede hurtigt.

“Vi startede med nogle få specifikke indsatser – og siden er programmet bare knopskudt. I dag har vi flere projekter, blandt andet vores LGBT+ venner-indsats, som var med fra starten.”

Programmet bygger på tanken om, at relationer kan være et første skridt ud af udsathed. Ikke som behandling, ikke som kontrol – men som menneskelig støtte.

“Det er en én-til-én relation, hvor vi matcher en frivillig LGBT+ person med en LGBT+-person, der står i en form for sårbarhed eller hjemløshed. Det kan være cafébesøg, gåture eller bare én at tale med. Det vigtigste er at have et sted, hvor man må være sig selv,” fortæller Maj Heiselberg.

Når ensomhed bliver et livsvilkår

Mange af dem, der opsøger WeShelter, bærer på mere end boligkriser.

“Det er mennesker, der kæmper med dyb ensomhed. De har ofte meget lidt netværk – hvis noget overhovedet. Mange kommer med psykisk sårbarhed eller sygdom. Og flere er blevet afvist af deres familie, simpelthen fordi de er LGBT+ personer,” lyder det alvorligt fra Maj Heiselberg.

For nogle handler de brudte relationer direkte om identiteten: At være trans, nonbinær, homoseksuel eller queer.

“Det er en særlig form for sårbarhed – at blive valgt fra, fordi man er den, man er.”

I psykiatrien og på herbergerne møder mange barrierer, der gør ondt.

“En af de største barrierer er manglende faglig viden. Personalet ved ikke altid, hvordan man møder transkønnede eller nonbinære mennesker med respekt. Det skaber misforståelser – og nogle gange diskrimination,” fortæller Maj Heiselberg.

“Transpersoner er særligt udsatte. De ender ofte nederst i hierarkiet på herbergerne. Miljøet kan være hårdt, tonen kan blive rå, og når man i forvejen er presset, så gør det virkelig ondt.”

Magasin

Denne artikel er også en del af vores magasin. Du læser her en forkortet udgave.

I februarudgaven af Out & About er temaet ensomhed. Vi har valgt at kigge den i øjnene – uden filter, uden floskler og uden at love, at alt bliver okay.

I magasinet møder du mennesker, der tør sige det højt: Jeg føler mig udenfor. Jeg føler mig ensom.

Du læser om unge, ældre, hjemløse, forelskede og dem, der bare gerne vil høre til. Og ja, der er også håb, grin og små lommer af lys. For selv alvoren af magasinets tema: ensomhed, fortjener et skævt smil.

For måske handler ensomhed ikke om at mangle mennesker – men om at mangle en forbindelse mellem os.

For Out & About er mere end et magasin – det er et fællesskab, der lever mellem siderne. Et sted, hvor historierne minder os om, at ensomhed findes i mange former – og at vi stadig har brug for hinanden, især når vintermørket forsvinder og forårets lys begynder at tage over.

Læs hele artiklen i februar magasinet her.