Du er hiv-positiv! Hvad gør man så

”Min mentor var med til at gøre det lidt lettere at komme ud af chokket over at være testet hiv-positiv. Faktisk en hel del lettere”.

I Hiv-Danmarks årsberetning fortæller Helge om sin første tid som hiv-positiv. Resultatet af hiv-testen kom som et chok, men god rådgivning og en mentorordning var en stor hjælp. Vi bringer her Helges fortælling i sin fulde ordlyd:

”Jeg kan ikke huske ordene, rådgiveren på Checkpoint sagde. Men jeg ved, at han fortalte mig, at hiv-testen var positiv. Jeg kan heller ikke rigtig huske, hvordan jeg kom derfra. Men da jeg kom ned på gaden, ringede jeg til en god ven og sagde, at jeg ikke ville være alene.

Derfra gik det stærkt. Testen fik jeg taget en tirsdag aften sidste sommer. Onsdag morgen var jeg på Rigshospitalet. Fredag var jeg tilbage og fik bekræftet, at hospitalets test også var positiv. Lørdag startede jeg på medicin. To timer efter jeg havde slugt de allerførste piller, mødtes jeg med min mentor Jakob for første gang.

Jeg har svært ved at sætte ord på, hvor meget det har betydet. Men det gjorde en kæmpe forskel at sidde over for et andet menneske, der vidste, hvordan det er at være hiv-positiv. Og det kan måske lyde mærkeligt, men det gav mig en vis ro at besøge en mand, der både var i godt humør, velfungerende og havde masser af overskud, selvom han var hiv-positiv. Så var mit liv måske alligevel ikke brudt helt sammen.

Min egen skyld

Jeg spurgte ham om, hvordan medicinen virkede for ham. Jeg spurgte ham om, hvem han havde sagt det til og hvornår. Og jeg spurgte ham om, hvad han gjorde, da han selv blev testet positiv. Jeg spurgte vist en del den formiddag. Vi snakkede også om det, der nok fyldte mest for mig på det tidspunkt. Min egen skyld. Jeg er 55 år, jeg er oplyst, jeg har kendt folk, der er døde af aids. Jeg har altid vidst, hvordan man får hiv. Og så fik jeg det alligevel. Skam, skyld og selvbebrejdelse tumlede rundt i hovedet. Men det var nærmest psykologisk førstehjælp at sige det til et menneske, der havde været der selv.

I starten havde jeg i det hele taget svært ved at snakke om min hiv-status med de mennesker, jeg ellers er tættest på. Det var meget lettere at snakke med Jakob, fordi ingen af os havde følelser i klemme. Jeg behøvede ikke at frygte, at han skulle blive bange på mine vegne eller ked af det, hvis jeg kom til at vise, hvor ked af det, jeg selv var.

Når jeg tænker tilbage på de allerførste dage og uger, er jeg meget taknemmelig over for de mennesker, der aktivt tog et initiativ for at hjælpe.

Checkpoint bestilte tiden på Rigshospitalet, sygeplejersken tog kontakt til Jakob og samme eftermiddag ringede han til mig. Hvis jeg selv skulle have kontaktet sygehuset, Hiv-Danmark og Jakob, havde det garanteret taget meget længere tid. Det er meget lettere at tage telefonen, når den ringer end at tage sig sammen til selv at ringe op.

Den første samtale

”Hej, jeg hedder Jakob. Jeg hører, du også er begyndt at hænge lidt mere ud på Rigshospitalet, end du har lyst til”.

Nogenlunde sådan åbnede Jakob den første telefonsamtale. Og hold da op hvor var jeg glad for, at han ringede. Jeg havde ikke turdet håbe på, at han ville kontakte mig så hurtigt. Faktisk havde jeg tænkt, at det sagtens kunne være, jeg aldrig hørte noget. For hvorfor skulle nogen interessere sig for mig? Det siger nok lidt om, hvor højt jeg værdsatte mig selv i de dage.

Siden har vi mødtes tre gange og snakket i telefon et par gange, og jeg synes egentlig selv, at jeg er kommet rimelig godt igennem det første halve år som hiv-positiv.

Jakob kan selvfølgelig ikke fjerne min hiv. Han kan heller ikke give mig opskriften på, hvordan jeg skal leve mit liv med hiv. Den er jeg nødt til selv at finde. Men han kan dele sine egne erfaringer og lytte til mine overvejelser.

Og så har han med sit eget eksempel været med til at vise, at man godt kan være både glad og hiv-positiv. Det havde jeg selv lidt svært ved at være i ugerne efter testen”.

Mentorordning under Hiv-Danmark

Har du eller en pårørende til dig lyst til en samtale?
Hiv-Danmarks mentorer er hiv-positive, som stiller deres personlige erfaring til rådighed for dig. Måske kan det hjælpe dig med at finde inspiration. Det er et gratis tilbud til dig, og der er gensidig tavshedspligt. Skriv til mentor@hiv-danmark.dk eller kontakt sekretariatet på tlf. 33 32 58 68, så sætter Hiv-Danmark dig i forbindelse med en mentor.