KULTUR

Derfor skal du sove nøgen

Foto: © Can Stock Photo // Lopolo

Det er sundt at smide kludene og hoppe nøgen i dynerne, hævder flere sundhedsfaglige eksperter.

Ifølge den britiske website Pink News mener flere eksperter, at det er sundere at sove nøgen. På den måde får huden lov til at ånde, og du undgår infektioner.

Blot missen i sengen

Dr. Alyssa Dweck fortæller til Shape Magazine, at når kønsdelene konstant er dækket til -især, hvis det ikke er af svedtransparent eller absorberende stof, kan det resultere i øget bakterievækst og svamp i skeden. Derfor er hendes råd, at droppe trusserne, når du sover.

Hvis du ikke er tryg ved at sove med blottet mis, så foreslår hun, at man hopper i et par gammeldags mormortrusser i bomuld, hvor der er god mulighed for, at huden kan ånde.

Optimér din sædkvalitet

Hvis mænd dækker kønsdelene for meget til, kan det reducere sædkvaliteten, fortæller Dr. Brian Steixner til Pink News.

”De nedre regioner skal være den helt rigtige temperatur for at kunne optimere sædproduktionen,” forklarer han.

Han forsætter og siger, at undertøj kan forhøje kønsdelenes temperatur, hvilket kan føre til infektioner, hvis man har små rifter eller irriteret hud forneden. Drop derfor underbukserne under dynen og luft ud i klokkeværket.

Bedre sex uden tøj

En af de helt store grunde til, at du skal smide kludene i sengen er selvfølgelig sex.

Der er blevet påvist en sammenhæng mellem det at sove nøgen og et godt sexliv. Noget tyder på, at det skyldes, at når man er i direkte kontakt med en andens hud, udskiller man hormonet oxytocion. Det kan gøre, at man bliver mere interesseret i at have sex med den person, man sover nøgen med.

Der er altså gode point at hente, hvis du kaster dig i dynerne – helt nøgen.

 

Læs også: Ny forening: Kage er bedre end sex

Se også: 6 uventede fordele ved at sove nøgen