Den tredje forældre

Dobbeltportræt i karvskåren ramme kaldte Martin A. Hansen sit essay om sin faster og onkel. Christian Mørks er vel rettelig en triptyk i barok indramning, hvor han selv, i midterfeltet, korsfæstes af sine familieomstændigheder, mens forældrene på hver sin måde haler i ham eller støtter ham i hans umagelige situation.

For det er en usædvanlig familie, Christian vokser op i. Han er søn af skuespillerne Erik Mørk og Susse Wold. Den tredje forældre fra titlen er den mand, mor Susse forlader Erik Mørk til fordel for, nemlig Bent Mejding, som på alskens måder bliver den stabile faktor i treenigheden. Han er den, som evner at holde sammen på det hele og dem alle oppe. Specielt når den umage skude, som de voksne rundt om Christian udgør, vipper for faretruende.

For ikke nok med at ægteskabet opløses, Erik Mørk er også homoseksuel og til det besatte optaget af, at holde det skjult. I persongalleriet optræder også den følelsesfremmede farmor Emma. Hun har kæmpet sig ud af fattigdommen, og holder nu sammen på sig selv gennem rutiner og ydre kulde, samt mormor Marguerite, som også er skuespiller med efternavnet Viby. Også hun har oplevet en barndom i armod. Selv om hun er oppe i 60’erne, da Christian vokser op, har hun ikke glemt, hvad afsavn er. Så arbejdet kommer før fornøjelser og mormoradfærd. Overraskende bor også Marguerite sammen med en homoseksuel mand, som forbliver i skabet og ender med at tage sit eget liv.

Broget persongalleri

I dette brogede galleri af originaler skal Christian forsøge at finde sin plads. Ved siden af familien vælger han solide ankre i form af familier, han knytter sig til, og som udmærker sig ved en anden ro og mindre forstillelse, end han finder i sin egen. Til sidst vælger han flugten til Amerika, som skaber den afstand, som også giver et klarere syn på, hvad det er, der er på spil.

Bogens ramme er Christians fødsel til faderens død i 1993 af en hjernesvulst. Den fortæller indlevende om en barndom, hvor barnet bliver for hurtigt voksen og begynder at tage ansvar for de voksne omkring sig. Ikke mindst beskrives det komplicerede forhold til den nervebetonede far, hvor Christian tidligt oplever, at blive den voksne i relationen. Den, som skal have radaren ude på faderens vegne for at afværge de storme, den sensible mand dårligt tåler. Omkring dem cirkler også andre planeter. En mor, som forsøger at overkompensere med familieidyl og nærvær og Bent – stedfaderen, som tager ansvar både for sit nye ægteskab, for eksmanden og gudhjælpemig også for sin kones eks-svigermoder, efter Erik Mørks død.

Hemmeligheden

Mest fylder dog den hemmelighed, som Erik bærer på. En hemmelighed som Christian tidligt indvies i og samtidig ansvarliggøres for. Erik har en mandlig kæreste, som han bor sammen med. En kæreste som han ikke ses med eller vedkender sig i det offentlige. Det bliver også Christians pligt at hemmeligholde den side af faderen, han ikke kan vedkende sig. Det gør et kæmpe indtryk at læse, hvad løgn og fortielse gør ved et barns selvforståelse. Hvordan ansvaret for familien kommer til at hvile på alt for smalle skuldre. Det må stå som en påmindelse til alle om, at et liv i skabet er en belastning, ikke blot for den person, som ikke kan stå ved sig selv, men i høj grad også for de, som er omkring personen. Hemmelighedskræmmeri hæmmer en barnesjæls vækst.

Seksuelt misbrug

Bogen fortæller også om et seksuelt misbrug i de tidlige teenageår, som Erik Mørk har været udsat for, og som paralleliseres med en oplevelse Christian får på omtrent samme tid i sin tilværelse, hvor hans grænser åbenlyst overskrides af en jævnaldrende dreng.

Samtidig er det også fortællingen om den kongelige skuespiller med det gigantiske impostersyndrom. Erik Mørk er livet igennem angst for at blive afsløret som en, der ikke hører til, hvor han befinder sig, på grund af hans ydmyge herkomst. Han overkompenserer og spiller overalt rollen som kunstneren. Desværre bliver den rolle ikke kun hans skjold mod omverdenen, men også en barriere mellem ham og sønnen, som bedst kommunikerer, når de er på lang afstand af hinanden og udvekslingerne kan foregå pr. korrespondance.

Kærligheden lyser

Det er en medrivende og meget lyrisk bog, Christian Mørk har skrevet. På trods af de mange dystre sider af hans opvækst, lyser kærligheden til forældrene ud af hver side, og man sidder med en klar fornemmelse af det potentiale, der kunne have været forløst, dersom ikke han var omgivet af følelsesmæssigt forkrøblede mennesker. Og man takker for, at Bent kom til stede! Bogen bliver naturligvis endnu mere vedkommende, fordi den handler om personer, de fleste kender og har en eller anden forestilling om, men også uden dette element er det en virkelig interessant fortælling, som kan læses nærmest som var det en roman.

 

Info:

“Mine tre forældre – et familieportræt” af Christian Mørk udkommer på Politikens forlag.

2025

305 sider