KULTUR

De skal styre årets danske Melodi Grand Prix fest

Martin Brygmann og Tina Müller er værter for Dansk Melodi Grand Prix 2021.    Foto: Betina Garcia (DR)

I disse tider er det godt at have pejlemærker at glæde sig til og 6. marts er et af de store. Her skal Danmark finde årets melodi grand prix vinder.  Nu ved vi hvem der skal føre os igennem aftenen.

 Hvis du ikke allerede ved det og har sat kryds, så er den 6. marts lig med årets store Grand Prix brag. Denne aften skal der gættes, skåles når der moduleres, kippes med det danske flag og heppe på sin favorit.  Når aftenen bliver til nat, ved vi, hvem der skal repræsentere Danmark til maj i Rotterdam.

Vi må vente med at få spændingen udløst i forholdt til, hvem, der skal deltage. Sikkert er det dog, at det bliver Tina Müller og Martin Brygmann, der skal stå i spidsen for landets største musikbegivenhed som værter .

“Dansk Melodi Grand Prix er lyden af min barndom. Som så mange andre har jeg også stået med min hårbørste eller med min DATE-deo foran spejlet på mit værelse og sunget med på Grand Prix-sange. Det har altid været et show, som har skabt glæde, og som har kunnet samle os. Det er jeg sikker på, at vi også kan i år. Mine forventninger er store, og vores fornemste opgave bliver at få skabt en fantastisk stemning”. Sådan fortæller Tina Müller i en pressemeddelelse.

Debut som grand prix vært

Tina Müller har mere end 15 års erfaring som sports- og programvært, blandt andet som vært ved det årlige sportsshow. Nu debutere både hun og hendes makker, Martin Brygmann, som grand prix værter. Brygmann kender de fleste for hans “entertainer- og funnybonesgen” inden for både tv, teater, film og musik.

Hos Martin Brygmann er der ligeledes stor glæde at spore:

“Dansk Melodi Grand Prix har eksisteret lige så længe, jeg kan mindes, så det er meget stort for mig endelig at skulle være vært! Derudover er jeg rigtig stolt over at skulle være vært sammen med den fabelagtige Tina Müller. Hun er dygtig, har glimt i øjet, og så er hun faktisk lavere end mig! Jeg sætter helt bestemt næsen op efter et brag af en musikfest – også selvom det selvfølgelig bliver et lidt anderledes Grand Prix i år”.

Corona gør aftenen anderledes

Martin Brygmann har ret, det bliver anderledes i år. Der bliver ingen publikummer, kun otte sange og festen er rykket ind hos DR selv, nemlig i studie fem, som vi kender fra DRs X-Factor dage.

De otte sange og artister, der skal dyste om at blive ’Vores sang’ ved dette års Danske Melodi Grand Prix bliver offentliggjort løbende på P3 i ’Buffeten’, ’Formiddag på 4’eren’ og ’P4 Play’ onsdag den 10. februar. Kl. 14. bliver alle sange og artister afsløret på dr.dk og i Grand Prix-appen.

I de seneste år har Melodi Grand Prix showet været henlagt til Jylland. Sidste år vente det dog for første gang siden 2011 tilbage til hovedstaden.

Her prøvede Hella Joof og Rasmus Bjerg næsten forgæves at skabe en fest i en Coronatom Royal Arena.

I år har DR allerede valgt at årets nationale grand prix fest bliver uden publikum.

Sangene offentliggøres 10. februar

Talsperson og ledende redaktør for Dansk Melodi Grand Prix, Gustav Lützhøft er mere end tilfreds over valget af årets værtspar.

“Vi ved, at danskerne længes efter at samles i fællesskaber. Derfor bestræber vi os på at lave et Dansk Melodi Grand Prix, der på trods af retningslinjer og forsamlingsforbud alligevel bliver hele Danmarks musikfest. I år får vi otte gode sange, som vi alle kan nyde at synge med på. Selvfølgelig også en flot vindersang. Jeg håber, at årets Melodi Grand Prix vil være en kærkommen lejlighed til at stå sammen i fællesskab om musikken og den stærke danske sangskrivertradition.”.

 De otte sange og artister, der skal dyste om at blive ’Vores sang’ ved dette års Dansk Melodi Grand Prix bliver offentliggjort løbende på P3 i ’Buffeten’, ’Formiddag på 4’eren’ og ’P4 Play’ onsdag den 10. februar. Kl. 14.00  afsløres så alle sange og artister samlet på dr.dk og i Grand Prix-appen.

Vil du allerede nu gerne dykke ned i rygterne om hvilke artister, der stiller op i årets danske grand prix brag, er der masser af rygter, nyheder og spændende historier på de danske grand prix sider Good Evening Europe og Eurosong.dk.

 

Læs også: Jeg er sgu homo

Få flere grand prix rygter her: https://good-evening-europe.dk/ og https://eurosong.dk/