West Coast Pride løfter sløret for årets Pride

West Coast Pride klar med de første programpunkter.
Foto: Pilu Ottosen

Danmarks vestligste Pride får debut og er gået i gang med at præsentere dele af årets program.

 

I august vejer regnbueflagende rundt i hele hovedstaden når Copenhagen 2021 afholdes. Inden, i starten af samme måned får den nyeste danske Pride: West Coast Pride sin debut.

Følger du dem på Facebook, så har du nok opdaget at de nu er begyndt at breake deres program.

Her i januar pipler det frem med små nyheder og tilføjelser. Lige nu er f.eks. en udstilling om LGBT rettighedernes historie på Ringkøbing-Skjern Museum og en Pride gudstjeneste med titlen: Den mangfoldige næstekærlighed, i Ringkøbing Kirke, blevet præsenteret.

En lang række debatter er også kommet på bordet, hvor vi kommer vidt omkring.

Fra LGBT frie kommuner og stening af homoseksuelle. Danmarks rolle i den internationale kamp mod diskrimination, hen over håndværkerhumor og trivsel på arbejdspladsen. Hvordan skaber vi arbejdspladser, hvor der er plads alle? Til en debat om børn diskriminerer. Er der plads til og gør skolerne nok for at inkludere LGBT+ elever. Er børne klædt godt nok på?

West Coast Pride vil forbedre mulighederne for det gode LGBT+ liv i Vestjylland ved at afholde en menneskerettighedsfestival i Vestjylland, der sætter fokus på LGBT+ liv og hvordan alle borgere kan bidrage til at skabe et inkluderende fællesskab og det sker fra d. 2.-11. august.

Farverig menneskerettighedsparade

Det største event bliver lørdag d. 7. august, hvor West Coast Prides menneskerettighedsparade starter v. Havnepladsen klokken 14.00 med tale, inden de fremmødte går igennem Ringkøbing bys charmerende gamle gader. Der bliver lovet musik og livsbekræftende indslag som del af paraden, der slutter tilbage på Havnepladsen ca. 16.30. Herefter fortsætter arrangementet med fællessang, taler og livemusik indtil sent på aftenen. På Havnepladsen vil pridestemningen få lov til at fylde og der vil være muligt at købe mad og drikke.

Du kan se de allerede nu præsenteret programpunkter og løbende følge med, på deres sprit nye hjemmeside https://www.westcoastpride.dk/.

Foreningen og folkene bag, tror og håber på , at den årlige afholdelse af disse arrangementer vil styrke tilknytningen til Ringkøbing-Skjern Kommune blandt borgere med en anden kønsidentitet eller seksuel orientering end flertallet, samt at disse arrangementer vil styrke opfattelsen af Ringkøbing-Skjern kommune.

De vil løbende prøve at nytænke pride-genren ved at trække på vestjysk kulturtradition som fællessang, og gudstjeneste og ved blandt andet at fremstille en LGBT-ordbog på hverdagsvestjysk.

Der er med andre ord noget godt at se frem til, så kig lige om du ikke har plads i kalenderen, så du  også kan kigge forbi.

De er kun lige startet med at tilføje programpunkter.

Læs også: Er lesbiske usynlige?