Das Disco serverer drag extravaganza i et trygt miljø

Queerklubben Das Disco rykker den 1. september op i lyset til den største scene og det bredeste dansegulv. I hjertet af Nørrebro kommer Das Disco til at sprede endnu vildere vibes, i kampen for et inkluderende natteliv.
Das Disco åbnede i oktober 2021 og nåede lige at køre et par fredage i Rust´s nyligt renoverede kælder inden Coronaen atter lagde klubberne øde.
“Siden den 4. marts har vores Disco Divas optrådt hver fredag i den historiske bygning på Guldbergsgade 8 på Nørrebro. I kælderen finder du det lysende dansegulv i 70`er inspireret interiør med glade og hårdtarbejdende bartendere i den lille bar. Mens lyden af disco spyttes ud af højtalerne fra de erfarne DJ´s som har spillet i over 100 år tilsammen”, fortæller Di Di Cancerella, der også lyder det borgerlige navn Kim Andre.
“Men “Støvlen”, som kælderen på RUST kaldes, er simpelthen blevet for lille til gæsteantallet. Så på fredag når Das Disco så nye højder. Vi flytter nemlig ovenpå til “Stilletten”. Et perfect nickname, når natklubben hver fredag fremover bliver fyldt med vore skønne drags i de højeste stilletter”, tilføjer Di Di Cancerella.
“Vi samler hver fredag nogle af Danmarks bedste dragartister. Med på holdet er Adriana La’ Créme, Anna Lingus Wintour, Betty Bitschlap, Britney Corvette, Brynhildr, Cheztity, Diana Diamond, Evita Kadevra, Life Goofer, Jaxie, Jezebelle May Daniel’s, Luke Ravens og Notoriuos Nicki”, fortæller Di Di videre.
Di Di Cancerella, der er medejer af Das Disco optræder selvfølgelig også selv. Måske har du allerede set hende i Zulu´s Store Dragdyst, En Fabilous Familie eller Klovn The Movie.
Et inkluderende og trygt natteliv
Dragsene har fri leg og bestemmer selv, hvad de vil optræde med. Så gæsterne kan forvente en crazy aften. Hver fredag er der et nyt tema, som dragsene og gæsterne så kan tilpasse deres kostumer og andre pyntegenstande efter.
“Vi har haft alt lige fra Pink Fridays til jungle tema, GlitterNight, Punk og nu på fredag til vores store flyttedag går Britney Corvette og Notorious Nicki på med temaet “BAD BITCHES”, fortæller Di Di Cancerella til Out & About.
Men Das Disco vil mere. De arbejder nemlig sammen med “Bravespace”, “Unge Queers Taler” og Micah Oh for at skabe et inkluderende og interseksionelt natteliv på Nørrebro.
“Vores mål er at skabe et sted, hvor alle, uanset, hvem de er, har lov til at føle sig fri og kan nyde en fabelagtig aften i trygge omgivelser”, beretter Di Di om Das Discos mål.
Mere om Das Disco finder du her.
Læs også: Filmfestival på Færøerne