Dansker kan blive verdens hotteste homo

Den danske MrGay.dk 2013 Christian-Sebastian Lauritsen har chancer for at komme helt til tops i MrGay World, efter en fornem fjerdeplads ved MrGay Europe.
Foto: Pressefoto

For andet år i træk er MrGay World med danske deltagelse. Den danske MrGay DK 2013 Christian-Sebastian Lauritsen, drager efter en fornem fjerde plads ved dette års MrGay Europe snart til Rom, hvor verdens hotteste homo skal findes.

Endnu er det ikke lykkedes en dansk deltager, at komme blandt de ti bedste til MrGay World. To år i træk har de danske deltagere ved MrGay Europe ellers hentet en fornem fjerde plads. I år foregår MrGay World i den italienske hovedstad Rom, hvor Gay Village Rome er værter for den store finale, der afholdes i dagene 25.-31. august.

Det er sjette gang Mr Gay World afholdes og indtil videre har i 26 lande tilmeldt deltagere. Den danske deltager Christian-Sebastian får således hård konkurrence fra lande som Syrien, Cambodia og Syd Afrika.

Hvordan det går den danske deltager i Rom kan du naturligvis følge her på Out & About, der er sponsor for den danske deltager Christian-Sebastian.

Indtil videre er det  kun lykkes Europa at hente den eftertragtede titel en eneste gang. Det var i 2009, hvor irske Max Krzyzanowski blev kåret som verdens hotteste homo.