SAMFUND

Danmark i Pride Star finale

Det lykkedes for Jackie Pajo at klare sig igennem nåleøjet og ud af flere tusinde talenter er hun efter en overbevisende indsats i semifinalen, nu kar til finalen på årets Pride Stars Homeedition.

Pride Stars er en talentkonkurrence som Aalborg Pride lavede et samarbejde med, da coronaen for alvor tog over og alle større arrangementer blev lukket ned.

Her stod Aalborg Pride for den danske finale, der blev afholdt den 11. juli. Samme dag som Aalborg Pride oprindeligt skulle have fundet sted. Her viste Jackie Pajo igen sit store sangtalent og hun vandt klart den danske finale.

På lørdag den 31. oktober er det så endelig finaletid. Her håber Jackie Pajo at kunne overbevise lytterne med en udgave af Mariah Careys ”Love Takes Time” og sikre Danmark en sejr.

Jackie Pajo, der er født på Filippinerne har boet i Danmark i godt ti år. Hun er en flittig gæst på YouTube, hvor hendes sangvideoer efterhånden har tiltrukket godt 80.000 følgere på hendes kanal. Nogle vil måske huske Jackie fra ”Danmark har talent” på TV2, hvor hun i 2017 nåede frem til semifinalen.

Danmark er med i finalen i årets Pride Stars.

 

Sådan stemmer du til finalen.

Læs også: Mindre sex under corona