KULTUR

Christian-Sebastian målløs efter flot fjerdeplads i MrGayEurope 2014

Akkurat som Christian-Sebastian havde håbet på, så stod der en velkomstkomité klar, da den glade MrGayEurope-deltager vendte tilbage til danske jord i Kastrup, søndag. En af dem var Michael Sinan, der ligesom Christian-Sebastian opnåede en flot fjerdeplads i sidste års konkurrence.
Foto: Michael Costa

Det er sjældent at den unge, gæve fynbo, som repræsenterede Danmark i dette års MrGayEurope, er uden ord, men det var faktisk tilfældet da han skulle kommentere på sin flotte fjerdeplads samt sejren i en af de sværeste discipliner, MrGayEurope Interview, i den ugelange konkurrence.

Efter det flotte, næsten fire timer – lidt for – lange show fra Østrig, kunne den 24-årige dansker endelig sænke skuldrene og glæde sig over en flot indsats i årets konkurrence. Out&About fik følgende kommentar på oplevelsen dagen derpå, da Danmark igen var indenfor synsvidde.

– Jeg har ikke ord i mit ellers ret veludviklede ordforråd til at beskrive oplevelsen. Hverken dagen i går (lørdag, red.), de forudgående dage, menneskerne eller den grotesk ambivalente følelse jeg har i kroppen lige nu, på vej hjem.

Personligt har den seneste gode uge også været en personlig rejse for den blonde fynbo

– Jeg føler jeg vender hjem som et opgraderet menneske. Det er det vildeste jeg nogensinde har prøvet, og at være superfinalist og vinde den sværeste udfordring (MrGayEurope Interview, som er en af udfordringerne baseret på et interview om alt mellem himmel og jod med dommeren, red.), giver mig så stor en følelse af glæde og stolthed!

Den ugelange oplevelse har altså sat spor i Christian-Sebastian, der har fået et par nye håndfulde venner, som han måtte tage afsked til i går, søndag.

–  Konkurrencen er slut nu, men minderne glæder mig, og de 20 nye venskaber er kun lige begyndt Jeg savner allerede folk og føler virkelig oprigtigt jeg har mistet noget vigtigt, jeg føler et tab, på det som vel nærmest kan opleves som at sige farvel til en sommerferiekærest, bare ganget med ti, siden vi taler om 9-10 personer, der virkelig har gjort indtryk på den danske MrGayEurope-kandidat.

– Det er sådan lidt en ambivalent følelse. Jeg håber alle i Danmark er glade og tilfredse med min indsats, afslutter Christian-Sebastian til Out&About inden hverdagen igen sætter ind.