Chaka Khan svigtede lidt i Tivoli
Fredag aften indtog den amerikanske dronning af funk, Chaka Khan Fredagsrockscenen i Tivoli. Den 71-årige Khan lykkedes desværre ikke helt at brænde igennem på en lidt småvåd dansk sommeraften.
De mange fremmødte så frem til at opleve en sand legende, som man med rette kan betegne Chaka Khan. Med et kæmpe bagkatalog fyldt med velkendte hits som ”Ain´t Nobody”, ”I´m Every Woman”, ”I Feel for You” og Rufus klassikeren “Tell Me Something Good”.
Desværre fristet man til at sige, måtte vi vente lidt længere på Chaka efter Rådhusklokken havde slået 22. Khan havde nemlig hyret sin nevø til at varme publikum op. Med et DJ-sæt af umodne og småkedelig sange uden kant. Udstyret med en sangstemme man i de bedste øjeblikke kan betegne som middelmådig. Aldeles unødvendigt og en lille halv time vi aldrig får igen, for Khans nevø besidder på ingen måde tantens talent.
Fredag aften var det mest sange, der stammede fra Khans tid med Rufus, som fyldte. Her var Khan forsanger i årene mellem 1973 og frem til 1978. I 1978 underskrev Khan en solokontrakt. Hun fortsatte dog ind imellem med at optræde på Rufusalbums. I 1983 var hun således med på gruppens live-album, hvor også sangen ”Ain´t Nobody” er at finde. Sangen, der blev det sidste hit for Chaka Khan & Rufus.
At Khan stadig besidder en stemme, der er værd at lytte til, hersker der ingen tvivl om. En gang Diva, altid en Diva. Og hvem kan ikke lide en vaskeægte Diva?. Desværre virkede de første mange sange som en lang stemmeopvarmning med vokale øvelser. For bedst kom legendens stemme til sin ret, når hun benyttede sin fantastiske stemme til at fortolke sangenes tekst. Ikke bare overlod ordene til de ellers udemærkede backingsangerinder. Det var trods alt Chaka Khan undertegnede var mødt op for at nyde.
50 års jubilæumsturne
Koncerten i Tivoli var et led i den nu 71-årige Chaka Khans 50 års jubilæumsturne ”A Celebration of 50 Years in Music”.
At vi måtte vente til allersidst for at høre Khan bruge sin stemme på ”I´m Every Woman” og ”Ain´t Nobody” overrasker nok ikke mange. Det er dog trods alt netop de to sange de fleste nok forbinder med stjernen. Selvom mange vil hævde at førstnævnte er en Whitney Houston sang, så var det altså Khan der var der først. Sangen er nemlig at finde på Khans solodebut fra 1978.
Under koncertfinalen lykkedes det lidt for Khan, at synge en form for begejstring ind i publikum. Men et triumftog som en sangerinde af Khans kaliber burde kunne levere, blev koncerten desværre aldrig. Derfor ender det på de fire stjerner, for en koncert der aldrig rigtigt lettede fra jorden.
