ANMELDELSER

Carmen – på kanten – af trappen

Foto: Miklos Szabo

Skønt, når en opera allerede i ouverturen spiller det elskede leitmotif. Oplagte musikere. Det var en voksen enkel scenografi, en-dimensionelt til tider, andre gange to-dimensionelt. Et velkendt og enkelt ’god til prisen’ trappeanlæg med koreografi henover de mange trin. Sangernes præstationer på nær den sproglige forfladigelse var okay.

Den sproglige forfladigelse må vi hellere begynde med. Det var ikke alene den dovent kælne stemme, der på overpædagogisk vis guidede os igennem forestillingen. Hun udtalte ’Don Rosé ’i stedet for ’Don José’ og ’Garmen’ i stedet for ’Carmen’. Den kælent dovne oplæser var så utydelig i sin diktion, at meningen flere gange gik tabt. Så havde det været bedre med en fransktalende fortæller og overtekster. Det ville have været autentisk og ikke fladt.

Og så var der sangerne, som ikke beherskede den franske udtale og et par gange lød det italiensk, men mest af alt lød det fladt og dansk. Denne repremiere skuffer.

I operaen Carmen har vi de fire hovedpersoner: Sigøjnertøsen Carmen(cita) (Elizabeth Jansson), hendes blindt forelskede korporal Don José (Niels Kristian Riis), den flotte toreador Escamillo (Jens Søndergaard), og den unge pige Michaëla (Perrine Madeuf), som er plejedatter af Don Josés moder.

Disse fire hovedroller og deres forviklinger bliver fremstillet med de kendte sangnumre. De kvindelige stemmer rækker længst ud i salen og er klare og kraftfulde. Sangligt står Carmen og Michaëla stærkest.

Balletkorpset med tre herrer og tre damer er et fint bidrag til en mere samspillet forestilling med en stramt leveret koreografi (Otto Pichler), selvom gulvet var smalt med den store dominerende trappe.

Carmen er en fri og lidenskabelig kvinde. Det kostbare

Forstyrrende flimrende trappe

ste for hende er friheden. Ikke helt uaktuelt i vores samtid. Og historien om den stakkels mand, som elsker så meget, at han ender med at ødelægge både sig selv og hende, har udgangspunkt i den oprindelige roman af Prosper Mérimée, hvor den mandlige hovedperson ikke er i stand til at give sin elskede frihed og derfor er dømt til tilintetgørelse.

Måske en hilsen til de stakkels hetero-mænd i nutiden. Det må jo ende galt, hvad det også gør. Lidenskab, besættelsestrang og hævnfølelse fører sjældent til livslang lykke og ro i sjælen. Carmen i denne fortolkning rammer tæt nok på forlægget i den nærmest to-dimensionelle scenografi med den forstyrrende flimrende trappe. De lyst trappetrin flimrede i visse belysninger. Samtidig var scenetrappebelysningen nogle gange bag de optrædende, så detaljerne på deres dragter forsvandt. Ja-ja.

Og stakkels George Bizet, som døde tre måneder efter de udskældte anmeldelser af premieren på Opéra-Comique i 1875, nåede således aldrig selv at opleve den senere store succes med sin Carmen. Se Carmen for den skønne musik.

Iscenesættelse Barrie Kosky /Instruktør ved genopsætning Johannes Stepanek / Dirigent Hossein Pishkar / Dirigent Yi-Chen Lin / Scenograf Katrin Lea Tag / Kostumedesign Katrin Lea Tag /
Koreograf Otto Pichler ved Tone Reumert / Lysdesign
Joachim Klein / Det Kongelige Operakor / Det Danske Pigekor / Det Danske Drengekor /  Sidste forestilling 26. januar 2023.

Billetter og spilletider finder du her.

Læs også: Arenas Halloween Cirkus er skræmmende