Bøssernes Befrielsesfront (1971)

ø

Bøssernes Befrielses Front (BBF) blev dannet efter et Christopher Street Day-arrangement i 1971. Arrangementet var den første af sin art i København og fik stor mediebevågenhed.

Bøssernes Befrielsesfront (BBF) var en dansk seksualpolitisk organisation, der blev startet i juni 1971, først med navnet Bøsseaktivisterne, senere ændret til Bøssernes Befrielses Front (som efterfølgende blev forkortet til BBF), som en dansk udgave af den amerikanske Gay Liberation Front.

En befrielsesfront var jo i sagens natur en militant forsamling, og “bøsse” har jo også andre betydninger ud over det seksuelle. Så for de ironisk bevidste var kombinationen af “bøsse” og “befrielsesfront” temmelig morsom. Derfor var navnet Bøssernes Befrielses Front et brand, som det ville have heddet i dag, og navnet fængede med det samme.

Det var Forbundet af 1948’s (i dag LGBT+ Danmark) daværende formand Per Kleis, der i 1971 luftede tanken om at markere Christopher Street Day med en demonstration i København. Men mange i Forbundet af 1948 var imod. Frygten var, at man ved at anvende den slags metoder ville blive slået i hartkorn med langhårede hippier og derved ville miste noget af den goodwill, man havde opnået ved at opføre sig pænt og nobelt gennem mange år.

Arrangementet skulle have fundet sted udendørs. Men da det blev regnvejr, blev det i stedet holdt i Forbundets lokaler, Maritime i Nybrogade. På mødet, som havde ret stor tilslutning, blev der holdt tale af formanden, Per Kleis, og folketingsmedlem Else-Merete Ross fra Det Radikale Venstre. Hun vendte sig mod loven, der dengang pålagde en særlig høj seksuel lavalder på 18 år for sex mellem personer af samme køn. For andre var den seksuelle lavalder 15 år.

Alt det forfærdelige, som mange havde frygtet ved at gennemføre Christopher Street Day-arrangementet, skete slet ikke. Men en gruppe unge bøsser fandt sammen. De følte sig mere i pagt med tidens antiautoritære oprør end med Forbundet af 1948’s mere traditionelle arbejdsformer.

Til forskel fra de fleste andre græsrodsbevægelser var medlemskab af BBF ikke en fritidsbeskæftigelse, det var en livsstil, som omfattede hele tilværelsen. Som en logisk følge heraf valgte mange at flytte sammen i kollektiver, hvor man udfoldede en alternativ livsstil og afprøvede nye idéer og visioner.

I starten mødtes BBF’erne i Forbundet af 1948’s lokaler i Åbenrå 33 og senere i Pan Club i Nybrogade.

I 1972 havde BBF 45 medlemmer, og man følte behov for at finde sine egne lokaler og fandt frem til nogle passende lokaler i Christiania”. Og det er ganske rigtigt de lokaler på Refshalevej, hvor Bøssehuset stadig ligger.

Man brugte et halvt år og adskillige kræfter på at indrette stedet. Desværre var ikke alle lige udholdende, så det blev en lille gruppe på 4-6 personer, der kom til at tage det store slæb. Dette kunne ikke undgå at skabe en vis splittelse, som dog ikke var mere alvorlig, end at stedet blev færdigindrettet i juni. Men efter et halvt år gjorde forskellige omstændigheder og vinterkulden, at møderne blev lagt tilbage til F-48’s lokaler.

I første omgang startede man basisgrupper, og senere kom Bøssekoret, Bøsserup Pigegarde og Den Storkøbenhavnske Bøssescene med velbesøgte kabaretforestillinger.

I TV 2 Lorrys nye serie ”Regnbuen over København” dykker man ned i 100 år med skandaler, skæbner og en sej kamp for rettigheder. I 6 afsnit fortæller TV 2 Lorry historien om udstødelse, ødelagte liv, store sorger og heldigvis også masser af glæde og sejre for friheden og kærligheden. Hør om dem der gik foran for, at homoseksuelle i dag kan leve det liv, de vil og elske den de gør.

Regnbuen over København – Bøssernes oprør (3:6)

Bøsse eller homofil

Bøssernes Befrielsesfront (BBF) var et navn i tidens ånd (jævnfør Den Palæstinensiske Befrielsesfront) og var med til at skabe kønsopdelte homo-grupperinger, hvilket åbnede op for helt nye muligheder.

Ordet bøsse var dengang et grimt skældsord, som blev opfattet langt værre og degraderende end ordet ’perker’ gør i dag. At BBF bevidst valgte at bruge ordet bøsse, var til stor irritation for de pæne ’homofile’.

Det var fra starten tanken, at BBF skulle være en lille, handlekraftig aktionsgruppe, som bevidst skulle gøre op med tabuer og alt det, man ikke måtte. Sådan blev det også.

Som de første bøsser i Danmark, tog BBF ud på skoler og fortalte om det at være bøsse. Det var også BBF, der indledte kampen for lovliggørelsen dans mellem mænd.

Det begyndte med, at de arrangerede bøsse-dans på Rådhuspladsen, hvor den første danseaktion fandt sted på Rådhuspladsen lørdag den 16. oktober 1971 klokken 14, med omtale i medierne dagen efter.

I 1972 blev der arrangeret flere danseaktioner, og det endte da også med, at myndighederne lavede en ny fortolkning af loven, så bøsserne kunne danse sammen.

I 1973 blev det lovligt for mænd at danse sammen på offentlige dansegulve og ikke kun i de lukkede selskaber.

Den næste kamp blev kampen om fælles lavalder for homo- og heteroseksuelle. Her spillede BBF også en aktiv rolle. Det lykkedes, og i 1976 ændrede Folketinget den seksuelle lavalder fra 18 år til 15 år for seksuelle forhold mellem personer af samme køn.

Straffelovrådet havde anbefalet en fælles seksuel lavalder på 14 år, men Folketinget fulgte ikke denne anbefaling og valgte i stedet at indføre en fælles seksuel lavalder på 15 år. Derved ophævede Folketinget straffelovens paragraf 225 stk. 2, som kunne gives op til fire års fængsel for kønslig omgang med en person af samme køn under 18 år.

 

Bøsse-ølejr

I årene 1972-78 holdt BBF bøsselejre som en del af Det Ny Samfunds sommerlejr i Nordjylland, Thylejren. Her mødtes græsrødder og andre alternativt tænkende mennesker.

Herefter fulgte særlige bøsse-ølejre. Den første fandt sted på Agersø i 1980. Derefter var der bøsse-ølejre på Rugaard Strand i 1981 og 1982, på Fejø i 1983, på Ærø 1984-1987, Skarø 1988-1997 samt på Omø siden 1993.

 

Bøssehuset

Først fra april 1976 tog BBF igen Bøssehuset i brug efter den lange pause fra vinteren 1972. Det skete med et stort fakkeltog fra Pan/Maritime i Nybrogade, hvor møderne havde været holdt nogle år.

Optoget gik over Christiansborg Slotsplads, Knippelsbro og Christianshavns Torv via Prinsessegade til Christiania. Der var 64 med i optoget, der havde politieskorte hele vejen.

 

Bøssepladen

Politisk set var 1970’erne BBF’s storhedstid. I fire år kørte Bøssekaravanen hver sommer landet tyndt med et syngespil, og det var med sin baggrund i BBF, at Bent Jacobsen i 1975 udgav sin banebrydende grammofonplade ”Bøsse” på forlaget Demos. Selv om folkestemningen over for bøsser langtfra var positiv og afslappet, fik Bent Jacobsen hjælp fra en række frisindede heteroseksuelle sangere og musikere.

Da Bøssepladen blev udsendt i 1975, skabte det stor opmærksomhed. Pladen blev omtalt i TV Avisen, som dengang ellers aldrig omtalte musikudgivelser. I aviserne var de fleste musikanmeldere positive, bortset fra den kommunistiske avis, Land & Folk. Ligesom en enkelt Fona-butik nægtede at sælge Bøssepladen, fordi de mente, at den burde sælges i en pornobutik. Men efter at have lyttet til teksterne og musikken, valgte de alligevel at have den stående i butikken.

Bøssepladen blev genudsendt i juni 2011, i forbindelse med BBF’s 40 års jubilæum, og denne gang på CD. Men da Bøssepladens masteroptagelse var forsvundet, måtte Bent Jacobsen købe en gammel lp, som var stort set uden ridser. Alligevel var det et stort arbejde at få gjort den gamle drøm til virkelighed.

Hør uddrag fra Bent Jacobsens plade ‘Bøsse’ fra 1975. Der handler om de oplevelser og følelser, man må igennem, når man springer ud som bøsse.

 

Du kan også se indslag med Bent Jacobsen fra DR om kønsopfattelse og ordet “bøsse”, udsendelsen er fra 26. maj 1975.

 

Den politiske vision

BBF’erne sammenkædede helt bevidst politik og seksualitet. Formålet var at få en seksualpolitisk bevidstgørelse af bøsserne og udføre bøssepolitisk oplysning, blandt andet ved at tage ud på skoler og fortælle om det at være bøsse. De satte stor ære i at provokere med udadrettede aktioner, der helt bevidst skubbede til normalitetens grænser.

Til kommunevalget i 1974 og 1978, i København stillede BBF og en række andre grupper op i valgforbund med VenstreSocialisterne (VS), og det sikrede VS’eren Villo Sigurdssons en borgmesterpost i København.

I slutningen af 1970’erne mistede BBF så småt sin politiske vision, men i 1982 fik de en ny kulturel vision og genopstod som teater. Det skete efter succesopførelsen af en alternativ BBF’sk udgave af Melodi Grand Prix på Bøssehusets scene. Siden da har stedet fungeret som åben scene for bøsse-lesbiske kulturinitiativer og som fast scene for BBF’s egne forestillinger.

I starten 1980’erne ramte aids bøssemiljøet, og BBF blev også hårdt ramt. Bøssehuset satte to aids-stykker på programmet. Det første hed ”Det scener indianer”, og det andet hed ”Intet nyt fra pestfronten”. Stykkerne blev en stor succes, også uden for homomiljøet, hvor den fik stor faglig anerkendelse.

Bøssehuset blev også kendt for Frøken Verden (et stort alternativt modeshow i Den Grå Hal) og sanggruppen Schwanzen Sänger Knaben.

Se klip fra Frøken Verden 2013 – en græsk tragedie, der blev afholdt i Den Grå Hal på Christiania.

 

Se også: Schwanzen Sänger Knabens – Pastor Krænge.

 

Bøsserup Pigegarde

I 2011 kunne Bøssernes Befrielsesfront fejre 40 års jubilæum, blandt andet med en udstilling på Højbro Plads ved Strøget i København. Udstillingen bestod af skilte, hvor der med kæmpestore bogstaver for eksempel stod det gamle BBF-slogan, ”Alle mænd er bøsser”.

Bøsserup Pigegarde genopstod også og trodsede myndighedernes forbud mod at marchere på Strøget i København. Her slog Bøsserup Pigegarde på tromme for budskaber som ”Bøsser og bananer, vi er flere, end I aner” og ”Pik i røv, ta’ og prøv!” da de marcherede ned gennem Strøget i København.

Bøsserup Pigegarde deltog også i Copenhagen Pride Frk. Verden i Den Grå Hal på Christiania i 2011.

 

 

Bøssehuset i dag

Bøssehuset er næsten lige så gammelt som Christiania. Efter Bådmandsgades Kaserne blev besat i 1971 og udråbt til fristaden Christiania, rykkede en gruppe bøsser i 1972 ind.

Bøssehuset har siden været et af Christianias kendte ”huse”, først som aktivisthus og siden 1983 som kulturhus.

Fra 2006 blev Bøssehuset en medlemsforening for alle LGBT’er, og i dag betegner Bøssehuset sig som er et kulturhus for bøsser, lesbiske og transpersoner. Det bruges til kulturprojekter, teater, musik, udstillinger, foredrag og fester.

Bøssehuset drives som en forening med frivillig arbejdskraft og som medlemsforening med en bestyrelse, som har det overordnede ansvar for husets drift og økonomi. De løbende aktiviteter i Bøssehuset styres dog stadig af mandagsmødet, som finder sted hver mandag klokken 18.00. Alle er velkomne til mandagsmøderne, men for at have medbestemmelse, skal man være medlem af foreningen.

Se video om Bøssernes Befrielsesfront og Lesbisk Bevægelse, produceret for Axgil Gay Galla 2015.

 

Kilder: Handling gi’r forvandling af Vibeke Nissen og Inge-Lise Paulsen, Out & About, boessehuset.dk og kvinfo.dk

 

Læs også: Cabaretband fra Bøssehuset fylder 10 år