Bøsser vilde med at sende nøgenfotos
En ny meningsmåling viser, at godt 80 procent af homoseksuelle mænd gerne sender nøgenfotos af dem selv til fremmede, når de bruger dating apps.
Det er samfundsorganisationen GrabHim, der har undersøgt næsten 4.000 brugeres vaner og brug af homoseksuelle dating apps såsom Grindr.
Hele 83 procent af mændene indrømmede, at de havde sendt fotos af deres kønsdele til folk, de aldrig havde mødt, mens 53 procent afslørede, at størrelsen på modpartens kønsdele alene var afgørende for videre kontakt og et eventuelt møde.
Undersøgelsen viser også, at 45 procent bruger dating apps for at finde en date, men ikke har noget imod, hvis det bare udvikler sig til en engangsforestilling. Kun ti procent af de adspurgte brugte appsene for at finde et forhold. Overraskende er det, at hele 70 procent svarer, at de faktisk har fundet meningsfulde forhold ved brug af dating appsene.
Når det kommer til hiv fortæller 90 procent af de hiv-positive brugere, at de faktisk afslører deres status før sex, mens kun ti procent siger, at de kun fortæller om deres status, når de bliver direkte adspurgt.
Læs også: Nøgen fitness app
Se også: Nøgenbilleder lækket fra populær app