Bøssemedicin forebygger HIV
Outandabout.dk har talt med professor Jan Gerstoft om PrEP-medicin.
PrEP står for Pre Exposure Profylaxis, og er medicin, man tager, inden man bliver smittet med HIV. Det forhindrer viruspartiklerne i at dele sig og forebygger, at man undgår at blive smittet, selvom man bliver udsat for viruspartikler.
Truvada har været godkendt som lægemiddel i USA siden 2012, men er endnu ikke anerkendt af det europæiske medicinagentur (EMA).
Flere undersøgelser har vist, at det er HIV-smittede, der endnu ikke har fundet ud af, at de har HIV, der står for flertallet af nye smittetilfælde. Det betyder altså, at det ikke er nok at HIV-positive bruger kondom.
Med den nye PrEP-medicin kan man opnå beskyttelse mod HIV: USA’s center for sygdomskontrol og forebyggelse anfører, at man med en pille dagligt kan opnå en beskyttelses-effekt på 92%.
Outandabout.dk har talt med ekspert på området, Jan Gerstoft, professor på Rigshospitalet.
Jan Gerstoft fortæller, at selvom Truvada nu viser sig at kunne forebygge HIV, er det stadig enormt vigtigt at bruge kondom for at beskytte sig mod andre potentielt farlige kønssygdomme.
Truvada har en række bivirkninger, man bør overveje. Det drejer sig blandt andet om knogleskørhed og nyresvigt, fortæller Jan Gerstoft.
Andre mindre bivirkninger, især i starten af behandlingen, kan være kvalme, diaré og hedeture.
Der er altid en risiko for at en virus udvikler resistens mod medicinen, på samme måde som vi har set det med bakterien MRSA i de seneste år. Risikoen kan især blive stor, hvis brugen af medicinen skal styres af brugeren selv.
I USA koster behandlingen lige nu 8000 danske kroner om måneden. Det er et politisk spørgsmål hvorvidt det skal være gratis at modtage behandling med Truvada i Danmark.
Læs også: Fakta: Hvad er PrEP?
Se også: PrEP – en ny måde at forebygge hiv