Bøsse med forsinkelse
Den nu 53-årige Peter Ussing er født og opvokset i Vejle. I mange år skjulte han sin homoseksualitet, heriblandt i gymnasieårene.
”I min ungdomstid undgik jeg al samtale om seksualitet og intimitet, og at jeg skulle svare på spørgsmålet fra min mormor og andre om: ’Hvad så, har du fundet en pige?’ Jeg gik og følte en masse skyld og skam, og jeg gik derfor og gemte, hvem jeg var. Jeg koncentrerede mig i stedet om, at jeg klarede mig godt i gymnasiet, og her trivedes jeg også godt,” fortæller Peter Ussing i podcastserien Regnbueland til journalisten Bjarne Henrik Lundis.
Han savnede, som han selv udtrykker det, at nogen spurgte ham på den gode måde om, hvad han følte, og om hvordan han havde det.
”Jeg kendte ikke nogen bøsser. Det var dengang tilbage i slutningen af 1980’erne og begyndelsen af 1990’erne, hvor hiv og aids kørte på sit højeste herhjemme. Jeg kan huske, at vi i skolen så en film fra København, og jeg tænkte, at jeg kunne ikke forestille mig, at jeg skulle leve sådant et liv,” mindes Peter Ussing.
Han flyttede senere til Aarhus for at læse på universitet, men gik stadig og puttede med, hvem han var.
”Jeg cyklede flere gange forbi Pan Club i Jægergårdsgade, men turde ikke gå ind. Men en dag – i januar 1994 – så tog jeg ind i Ungdomsgruppen i det daværende LBL, Landsforeningen for Bøsser og Lesbiske, i dag LGBT Danmark. Her mødte jeg andre, som var i samme situation som mig selv. Her startede et stort identitetsarbejde, som tog lang tid, men som gjorde, at jeg turde bruge ordet bøsse. Det var dengang et stort ord for mig. Jeg sprang ud med stor forsinkelse og følte, at jeg gik glip af en hel masse. Jeg lærte dog i Ungdomsgruppen at kunne se mig have et leve et ordentligt liv som bøsse,” fortæller Peter Ussing.
Han blev hurtigt aktiv i LBL og blev valgt ind hovedbestyrelsen. Han flyttede videre til København og var initiativtager til et arbejdsmarkedspolitisk udvalg i Landsforeningen, hvor der blev sat fokus på bøsser og lesbiskes vilkår på arbejdsmarkedet.
”Det var noget, som hverken arbejdsgivere eller lønmodtagerorganisationer havde øje for dengang, og deres viden var derfor også meget begrænset om dette,” husker Peter Ussing.
Arbejdsmarkedets parter har sidenhen involveret sig meget mere i LGBT-personers vilkår på arbejdsmarkedet. Han mener dog, at der er en berøringsangst, når det gælder kønsdiversitet, og her tænker han specielt i forhold til transkønnede.
”Når der bliver talt om kønsdiversitet, så er det ofte ikke transkønnede, der bliver nævnt. Det er som om, at man synes, at det er et for svært emne at tage fat på, og der er derfor berøringsangst omkring dette. Undersøgelser viser, at mange flere transkønnede er uden arbejde og er længere væk fra arbejdsmarkedet end andre i samfundet. Hvis jeg var beskæftigelsesminister, så ville jeg med det samme tage fat på den problemstilling. For transkønnede er virkelig underrepræsenteret på arbejdsmarkedet,” understreger Peter Ussing.
