SAMFUND

Jeg kunne ikke længere leve et dobbeltliv

Den 66-årige transkvinde Kirsten Mols.
Foto: Nellie Møberg

Selv om hun officielt blev betragtet som dreng, har hun siden fem-års-alderen vidst, at hun inderst inde var kvinde. Allerede som 11-12-årig begyndte hun at driste sig ud i kvindetøj hjemme i barndomsbyen Esbjerg.

”Det var svært at være transkvinde i Esbjerg,” husker den nu 66-årige Kirsten Mols, som i sine højhælede sko rager 185 cm op i vejret. Hun bor sammen med sin kone Anita i et sommerhus i Jægerspris i Nordsjælland.

Siden 2009 har Kirsten Mols offentlig stået frem som transkvinde og dermed levet i overensstemmelse med hvem, hun føler, at hun er.

”Jeg levede i 47 år et dobbeltliv. Nogle siger, at jeg var modig, da jeg stod frem. Men sådan opfattede jeg det nu ikke selv. For mig at se havde jeg nemlig ikke noget valg. Jeg kunne simpelthen ikke mere holde ud at gå og skjule mig. Jeg var nødt til at leve som den, jeg er. Jeg kunne ikke holde ud at gemme mig mere,” understreger hun til journalisten Bjarne Henrik Lundis i podcasten Regnbueland.

Kirsten Mols havde et IT-lederjob i Coop Danmark, og hun fik god støtte fra virksomheden. Hun frygtede dog stadig for omgivelsernes reaktioner.

”Min chef havde det svært ved det, men ellers var det meget få negative reaktioner, som jeg har oplevet. Det er gået meget bedre, end jeg havde frygtet. Langt de fleste reaktioner fra andre har været så positive,” lyder det med glæde i stemmen fra Kirsten Mols.

Det at hun har turdet leve i overensstemmelse med det køn, som hun føler sig som, har gjort, at hun i dag aldrig haft det bedre.

”Før, hvor jeg gik og gemte mig, havde jeg det dårligt med mig selv. Og når man går og skjuler sig, som jeg gjorde, så folder man sig heller ikke helt ud og viser sit fulde potentiale – både i arbejds- og hverdagslivet. Efter jeg har levet i fuld offentlighed som transkvinde, har jeg aldrig haft det bedre og lever i harmoni med mig selv. Jeg er blevet meget mere åben over for både at modtage og at give kærlighed. Kun få måneder efter jeg stod ved, at jeg er transkvinde, så mødte jeg også kvinden i mit liv, Anita. Hende elsker jeg virkelig. Sammen med mine to nu voksne børn, så er hun den vigtigste i min tilværelse. Så jeg har aldrig fortrudt at jeg tog springet i 2009. Jeg kunne simpelthen ikke andet,” lyder det fra Kirsten Mols.

Hun fortæller også i podcasten Regnbueland om den store udvikling, der er sket fra 2009 frem til i dag i forhold til transkønnede. Det gælder kirurgisk, medicinsk, den måde transkønnede bliver behandlet i sundhedsvæsenet og holdningen til transkønnede generelt i samfundet.

Politikerne mangler viden om transkønnede og interkønnede