Bør staten støtte religionernes diskrimination af LGBT+ personer? 

Af Anders Stjernholm (han/ham), forperson og MacKenzie Bonasena (de/dem) bestyrelsesmedlem, Ateistisk Selskab

Prøv et tankeeksperiment: Lad os sige, at du går i træningscenter, hvor 10-20% af de ansatte er homofober.

Ja, det er et lidt weird center. Men sådan opfører de sig altså – på deres arbejde. 10-20% af medarbejderne mener ikke, at homoseksuelle kunder kan træne på helt samme måde som heteroseksuelle. De siger det ikke højt, hver gang de ser dig. Men disse medarbejdere tænker sådan, og de har lov til at undlade at betjene dig.

Og du får måske heller ikke trænet særlig meget, men så passer analogien faktisk bedre. For cirka 300 kroner om måneden er du medlem. Og de penge går altså blandt andet til at aflønne nogle medarbejdere, som behandler homoseksuelle og heteroseksuelle gæster i centret forskelligt.

Er det i orden for dig?
Og godtager du centerets ledelses forklaring om, at de blot er rummelige over for disse ansatte?
Eller finder du et andet sted at træne (eller sparer pengene)?

Og hvorfor skulle det være anderledes for din kirke? Som ikke blot er et træningscenter, men et etisk forbillede for dit samfund og underviser børn og unge?

Religiøst begrundet homofobi

Religiøst begrundet homofobi og diskrimination af LGBT+ personer er et problem, der desværre stadig findes i Danmark. I Ateistisk Selskab arbejder vi aktivt imod denne religiøst funderede udskillelse. Vi søger at forklare kirkens medlemmer ovenstående pointe omkring kollektiv moral, og vi lobbyer politikerne på Christiansborg. Vi deltager også i Prides for at vise, at der findes livssyn, hvor alle mennesker er ligeværdige.

Folk skal naturligvis have lov til at tro og være medlem af de trossamfund, de ønsker – men staten bør ikke finansiere det. Når staten støtter religioner økonomisk, støtter den også indirekte den diskrimination, som stadig finder sted. For eksempel er der stadig omkring 200–400 af folkekirkens præster, der nægter at vie samkønnede par (det er de 10-20%, vi talte om ovenover) – og de er delvist aflønnet af statskassen.

For os i Ateistisk Selskab er sagen klar: Vores skattepenge bør ikke gå til diskrimination af vores medborgere. Vi arbejder derfor for, at staten ikke længere skal favorisere folkekirken eller give statsligt tilknyttede præster juridisk ret til at afvise samkønnede vielser. Ligestilling skal gælde for alle – og alle skal have friheden til at tænke, tro, føle og elske, som de vil. Derfor ønsker vi ikke, at staten samarbejder og understøtter religiøse foreninger, der modarbejder lighed og frihed. Det gælder både folkekirken og de mange frikirker og moskeer, der nyder skattefordele og juridiske fordele.

Staten bør ikke favorisere nogle livssyn

For det første på grund af vores sekulære standpunkt: Staten bør slet ikke favorisere nogle livssyn på bekostning af andre. Kun ved sekularisering – hvor staten ikke blander sig – bliver alle reelt ligestillede.

For det andet fordi, at statens understøttelse af diskriminerende trossamfund bidrager til udbredelsen af homofobi. Den politiske forskelsbehandling har en uheldig kulturel effekt. En rapport fra Sexus i 2025 viste, at hver femte dansker har homofobiske holdninger, og at der er en tydelig sammenhæng mellem religion og homofobi. Homofobien er sjældent udtalt i dag – vi hører ikke længere præster og imamer sige direkte: “Homoseksualitet er en synd.” I stedet taler de om “traditionelle familieværdier,” “Guds plan for mand og kvinde” eller “barnets ret til både en mor og en far.”

Det lyder mere spiseligt, men er i praksis blot en ny indpakning af det samme budskab: at homoseksuelle relationer ikke anses som ligeværdige. Retorikken er designet til at virke respektabel i offentligheden, samtidig med at den fastholder forestillingen om, at cis-kønnet heteroseksualitet er normen – og alt andet er afvigelser.

Skjult homofobi

Denne form for skjult homofobi er måske endnu mere problematisk end den åbne, fordi den bliver sværere at gennemskue og udfordre. Når religiøse ledere bruger ord som “tradition” og “familieværdier”, skaber de en kulturel legitimitet omkring diskriminationen, som gør det lettere at reproducere den – også blandt politikere og i skolesammenhænge.

Vi støtter som nævnt religionsfriheden fuldt ud. Hvis nogens gud mener, at homoseksuel adfærd er en synd – eller af kvinder skal behandles anderledes end mænd – så må de tro på det. Men vores penge skal ikke understøtte det. Derfor bør der ikke være homofobiske præster eller imamer på statens lønningsliste.

Derfor synes vi, at sekularisering er et fuldstændigt naturligt standpunkt for LGBT+ personer, allierede og ikke mindst deres repræsentanter i form af politiske NGO’er at bakke op om at adskille religion og politik. Stop al statslig understøttelse af homofobisk praksis.

Mere debat

Har du lyst til at høre mere om de mange privilegier religionerne nyder i Danmark kan du tirsdag den 17. februar kl 19 deltage i et arrangement om emnet under Winter Pride. Mere info og tilmelding her.