Betty Bitschlap griber efter titlen

Den danske drag queen Betty Bitschlap er med i kampen om en førstepræmie på godt 1,6 millioner kroner.
Foto: Pressebillede

Den danske drag Betty Bitschlap håber at kunne synge sig til 1,6 millioner kroner og titlen som Queen of the Universe, når det nye show får dansk premiere på Paramount + fredag den 10. december.

”Jeg faldt over annoncen om programmet under WorldPriden i København. Jeg havde meget travlt de dage, men opslaget spøgte alligevel i mit baghoved”, fortæller Betty Bitschlap, da Out & About møder ham til en lille snak om programmet.

”Så jeg fik lynhurtigt skruet en lille præsentationsvideo sammen. Det var en optagelse og se afsted med det til produktionen. Jeg var ret tilfreds med videoen så hvis det var meningen at jeg skulle med – så”, fortæller Betty Bitschlap, som til daglig også lyder det borgerlige navn Anders Bilberg.

I Queen of the Universe møder vi fjorten drag queens fra hele verden. Der er queens fra Indien, Kina, Brasilien, USA, Mexico, Canada, England, Frankrig og overraskende nok en drag queen fra Kina. Og så selvfølgelig den danske diva Betty Bitschlap.

Eneste skandinaviske queen

Betty er blevet udvalgt som den eneste skandinaviske deltager blandt tusindvis af ansøgere. Traditionen er jo oftest at drag queens mimer til et nummer. I dette show er det dog den ægte vare.

”Showet er produceret af selveste RuPaul, som mange sikkert kender fra RuPauls Drag Race. Derfor var der også rigtig mange ansøgere til at komme med i programmet”, fortæller Anders.

”Der gik da også noget tid, inden jeg endelig fik bekræftet, at jeg havde klaret cuttet”, husker Anders.

De seks afsnit er alle optaget på en måned i London. Alle på produktionen var et sted på LGBT+ skalaen.

”Så det var dejligt, at man ikke skulle brug tid på at forklare”, fortæller Anders.

I hver episode bliver deltagernes vokale evner testet og udfordret, når de skal optræde foran et live-publikum og seriens særdeles kompetente dommerpanel kaldet “Pop Diva Panelet”.

Et dommerpanel, der tæller sanger og skuespiller, Vanessa Williams, den skrappe dommer fra RuPauls drag-race Michelle Visage, den amerikanske drag-superstjerne Trixie Mattel og den engelske sangerinde Leona Lewis. Vært på showet er den populære engelske tv-vært Graham Norton.

Hvilket look?

For mig er det super vigtigt, at looket og sangen passer sammen. Så jeg overlader intet til tilfældigheder. Jeg har ikke bare et kostume på”, forklarer Anders

”Jeg har et look”, tilføjer han.

Derfor er der gået megen tid med at planlægge, hvad og hvilket look passer til hvilken sang.

En af de ting Anders lærte under optagelserne var, at han var nødt til at skubbe den danske jantelov helt ud på et sidespor.

”Der var brug for at sige –”Jeg er pisse god”. Være selvsikker på en måde som jo ellers ikke lige ligger til danskerne”, fortæller Anders.

”Faktisk synes jeg, at jeg gjorde, hvad jeg skulle for at leve op til mit bedste”.

Vinder du?

“Jeg ved overhovedet ikke, hvem der kommer til at vinde. Vi optog så mange forskellige sekvenser til showet, at vi ikke aner noget om, hvem der kommer videre til finalen”, fortæller Anders om optagelserne.

“Så jeg er faktisk ligeså spændt som alle andre”, tilføjer han.

Følg Betty på Instagram her.

Læs også: Chile indfører ægteskab mellem homoseksuelle