At tænke sex

At tænke sex – ikke en yndefuld senior…

Af Lars Henriksen

 For alle med en historisk interesse i den tidlige queerteorietiske tænkning, og som ikke allerede selv har fundet frem til Gayle Rubins seks essays:  ”Sexkrigene”, ”seksuelle tanker”, ”sexuel transformation”, ”sexuel stratificering”, ”Seksuelle konflikter” og ”Feminismens begrænsninger”, som samlet bliver til det lille skrift: ”At tænke sex”, er der her en udmærket adgang til Rubins tanker fra begyndelsen af 1980erne. Oversættelsen er velformuleret og let at læse og, som efterordet forklarer, et resultat af oversætterens ungdomsforelskelse i værket, som det nu endelig er lykkedes at gøre tilgængelig i en dansk oversættelse.

Men var det nødvendigt, kan man spørge sig selv? Og hvad skal vi med den i dag?

På den ene side, kan man argumentere for, at teksten, som historisk dokument, er væsentlig til at forklare, hvordan den tidlige queerfeminisme opstod og tænkte om sig selv og verden. I det lys er Rubins tekster interessante, også fordi de viser, på hvor mange måder udviklingen gik en anden vej end hun forestillede sig. Men også, at diskussionen hverken er slut eller blevet uvæsentlig.

Teksten kan også ses som et indlæg i en moderne debat om hele princippet om, at for at straffe for en handling, skal der være en skadelidt. Det juridiske princip, som John Stuart Mills formuelerede som ”the Harms Principle. Det er et princip, som siden 1930 har været retningsgivende i dansk straffelov, men som, i de senere år, har lidt en del nederlag blandt lovgivende forsamlinger, herunder Folketinget, som neopuritansk er begyndt at kriminalisere, særligt seksuelle handlinger, som hævdes i strid med god moral også selvom der ikke findes en skadelidt. I den kontekst åbner bogens historiske tilbageblik på, hvordan man, fra 1980erne og tilbage, konstant har forhandlet om skyld, synd, forbrydelse og sædelighed, og hvordan queerpersoner konstant har været skydeskiver for skiftende tiders seksualmoral og større eller mindre åbenhed for det, majoriteten definerede som afvigere. Det retrospekt tilbyder et grundlag for at se på og diskutere vores egen samtids forhandling om de samme temaer.

Tiden løbet fra teksten

Spørgsmålet er, om det meriterer en oversættelse, eller om teksten, som har 40 år på bagen og er voldsomt USA-centrisk i sin kontekst og verdensforståelse, (hvilket oversætteren også selv har blik for), bidrager med væsentligt nyt til den debat, som ikke de mange tekster, som siden er forfattet af europæiske køns- og seksualitetsforskere, hvis kontekstforståelse ligger tættere på en dansk, bedre kunne gøre?

Som læser sidder jeg med en fornemmelse af, at tiden er løbet fra teksten, og som selv oversætteren selv understreger i sit efterord: ”at teksten ikke bærer sin alder så yndefuldt”.

Bedre som historisk dokument

At teksten fungerer bedre som historisk dokument end væsentligt indlæg i en kontemporær samtale,  skal imidlertid ikke afholde læserne fra at læse Rubins tekst, hvis man har interesse i queerfeminismens historiske udvikling. Hvis man, til gengæld,  vil læse noget virkelig interessant, vedkommende og dagsaktuelt, skal man blade om til Tais B. Terletskajas veloplagte, vedkommende og velkomne efterord. Springer man alle forbeholdene for Rubins tekst over, så er efterordet, som den har givet anledning til, et virkelig spændende, velargumenteret indlæg om den tid vi, i de såkaldte liberale, vesteuropæiske demokratier, hvor LGBTI+ sagen kan synes overvejende at være vundet, befinder os i lige nu. Terletskaja stiller væsentlige spørgsmål og rejser de behørige, advarende pegefingre til os, som lever i dag og er afvigere.

Bør skrive i egen ret

Jeg håber, oversættelsen af Rubin er en trædesten til, at Teletskaja selv sætter sig til papiret og skriver i egen ret. Efterordet giver sådan en appetit på at høre mere fra Tais Terletaskaja om, hvor vi står netop nu i en dansk (nordvesteuropæisk) seksualpolitisk kamp, som, og det er jeg enig i, minder om startfirsernes anti-homoseksuelle, anti-kink retorik og ønske om at bekæmpe og normativisere alle som opfattes som seksuelle afvigere, en kamp, som, i dag, primært handler om køn og vender sig mod transpersoner og nærmest voldeligt diskuterer deres ret til eksistens, eller blotte eksistens.

Tiden er bestemt til: ”At tænke sex!” – både i betydningen biologisk og socialt køn, men også bare som: Sex!!

Info:

” At tænke sex” af Gayle Rubin udkommer på forlaget Aleatorik

Oversat fra amerikansk af Tais B. Terletskaja

139 s. + noter og efterord