ANMELDELSER

Adam i Paradis

 

“Adam i Paradis” er fiktion skrevet over Zahrtmann som historisk persona. Scenen veksler mellem Zahrtmanns selskabelige liv i København og farverige feriedage i det mangeårige sommerrelæ i Civita d’Antino, Italien. Begge steder mærker man dog Zahrtmanns tiltrækning til mænd.

Af Emma fra LGBT+ Biblioteket

Rakel Haslund-Gjerrild har skrevet den historiske og exofiktive roman “Adam i Paradis”, der tager udgangspunkt i Kristian Zahrtmanns liv i årene 1910-1913.

Romanens hvide sider brydes af grå, i bogstavelig forstand, indeholdende historiske tekster af forskellig art. Disse er primært i direkte kontekst til Den store Sædelighedssag, der fandt sted i årene 1906-07. Herunder en historisk forsvarstale af Carl Hansen (politimand Carl Albert Hansen og forfatter Carl Hansen Fahlberg). Begge var retsforfulgt for overtrædelse af samtidens straffelov § 177 og § 185. Disse straffer ”Omgængelse mod naturen(…)” og ”Den, som ved uterligt Forhold Krænker Blufærdigheden eller giver offentlig Forargelse(…)”, hvilket i denne sammenhæng er straf af udøvet homoseksualitet.

Samfundets syn på seksualitet

Personligt nød jeg disse brudstykker af historie. De binder romanen op på samtiden og tilfører dybde og sandhedsværdi for ej at forglemme samfundets syn på seksualitet. Fortællingen havde altså ikke været det samme uden.

Eneste problem er dog, at der efter udgivelsen er udkommet en debatartikel i Weekendavisen af den bogaktuelle dr.phil., ph.d. Karl Peder Pedersen. Artiklen blotlægger, at den i romanen refererede Hjalmar Sørensen ikke er én men to forskellige personer. Nemlig en Hjalmar Sørensen, der havde et forhold til forfatter og politibetjent Carl Albert Hansen Fahlberg, der begge blev dømt i Den store Sædelighedssag. Og den anden, Jens Georg Hjalmar Sørensen, der for en periode var model hos Zahrtmann og i øvrigt selv var maler. Disse to personer er, jævnfør den omtalte artikel, født med en uges mellemrum i april 1881 og således lette at forveksle. At disse to Hjalmar’e skulle være samme person er i romanen med til implicit at forbinde Zahrtmann til det homoseksuelle miljø i København og simpelthen en historisk fejl. Den er selvfølgelig ærgerlig, men det er ikke første gang, at denne forveksling har fundet sted. Her refereres igen til omtalte artikel, der beskriver, at kunsthistoriker Michael Hatt har skildret én Hjalmar Sørensen som en sammensmeltning af de to ovennævnte i sin artikel ”Zahrtmanns symposion: Etik, historie og begær”, hvor han argumenterer for Zahrtmann som værende homoseksuel.

Flamboyant og farvesprudlende sprogbrug

I forhold til selve læseoplevelsen betyder det ikke det store, men på det større plan er det forstyrrende for romanens sammenhængskraft.

Når det kommet til sproget er det mildest talt flamboyant og farvesprudlende hele bogen igennem. Haslund-Gjerrild formår at skabe tydelige billeder. Læseren kan dufte appelsinerne og blomsterne, Zahrtmann omgiver sig med. Til tider bliver det dog næsten overdrevent – mange metaforer og billedsprog i alle revner. Det kan føles forceret og gør nogle steder teksten tung i modsætning til de meget lette fortællefaser, hvor handlingen skrider hastigt frem.

Til gengæld er der en fremragende sans for detaljer hele vejen igennem. Finheden heri kan eksempelvis mærkes i den fornemmelse man har af Zahrtmanns tiltrækning til mænd. Denne er selvfølgelig digtet af forfatteren. I og med at kunstneren aldrig var bekræftet homoseksuel, så formår Haslund-Gjerrild med disse fjerlette anelser i sproget at holde respekten for Zahrtmann. I øvrigt var kunstneren kendt for at have været lidt af en særling. Dette faktum glimter fra små oaser i teksten samtidig med at sympatien for hovedpersonen holdes fint i spænd.

Samlet skal siges, at “Adam i paradis” er en meget velskrevet roman. Sproget er tydeligvis noget forfatteren mestrer i stor stil. Måden hvorpå den visuelle og skrevne kunst forenes, rører mig personligt og min evige hungren efter æstetikken. Læseren får lov at læse maleriet og se bogen på én og samme tid – og smukt er det.

Kulørt og nuanceret billede af Zahrtmann

Med relativt få ord skaber forfatteren et kulørt og nuanceret billede af Zahrtmann. Hver sætning har en rolle. Kapitlerne er korte og konstruktionerne simple. Men dog malende, og med en bred pensel tegnes tydelige detaljer af omgivelserne. Der er bestemt plads til flere dialoger og uddybning af relationerne. Man når kun lige at få en smagsprøve af Zahrtmanns univers og så er bogen slut. Spørgsmålet er dog, at hvis bogen var længere, om det ville kompromittere sandhedsværdien og ende i spekulationer. Således er denne roman måske den bedst mulige og respektfulde skildring af Zahrtmann, som tydeligt ender med at blive en hyldest til kunstneren.

Haslund-Gjerrilds hyldest til Kristian Zahrtmann er bestemt værd at læse. Især hvis man nyder et simpelt sprog, der formår at indeholde så mange billeder, som havde en film foldet sig ud foran en. Den historiske vinkel falder for nogen måske til jorden med den nye viden om Hjalmar Sørensens tvedelte identitet. Men jeg mener ikke, at dette faktum skal sætte en stopper for at nyde historien og indblikket i det højborgerlige kunstneriske miljø i starten af 1900-tallet. Det queer ligger og lurer under overfladen gennem hele bogen. Det kommer aldrig helt til syne, men suppleres med den historiske vinkel på den homoseksuelle mand. Så det queer hjerte hos læseren føler sig tilfredsstillet, når man klapper bogen sammen igen.

Faktaboks

Kristian Zahrtmann (1843-1917) var en dansk kunstmaler, der sidenhen er blevet kendt som queer kunster. Han brød med samtidens normer for skønhed og køn gennem kunsten og blandt andet malede billeder af skønne unge mænd, der emmede af intimitet og erotik. Der foreligger intet om, hvorvidt Zahrtmann egentlig var homoseksuel. Men med utallige hentydninger er han i dag kendt for at repræsentere en vigtig kilde til queer kunst og være en skelsættende stemme for sin samtid. Udstillingen ”Queer, kunst og lidenskab” er gået på runde på tre danske museer i årene 2019-2020 og har været med til at kaste blik på kunstneren med fornyet interesse.

 

“Adam i paradis” af Rakel Haslund-Gjerrild er ude nu på forlaget Lindhardt og Ringhof. 304 sider.

Læs også: Nødvendig selvhjælpsbog til unge homoseksuelle