SAMFUND

Aabenraa i regnbuefarver

Copenhagen Pride har fået et nyt familiemedlem. Aabenraa kommer nu på det danske pridelandkort.   Foto: Bert Svalebølle

Pridefamilen i Danmark fĂĄr endnu en lille ny. Denne gang er det Aabenraa, der kipper med flaget og starter en Pride op.

Regnbueflaget vil vejre stolt i vinden, når Aabenraa og Sønderjylland får sin første Pride. Den vil indtage gaderne i Aabenraa i dagene 24.-30. juni i år.

Det er den lokale ungdomsafdeling af LGBT+ Danmark, kaldet Aura, der sammen med byens biblioteker og kulturhuse står  bag initiativet til en Pride i Aabenraa. Også byens kirke Sct. Jørgens Kirke bliver en aktiv del af fejringen.

Fra Priden og frem bliver f.eks bøger og film markeret med en lille regnbue på bibliotekerne i byen. Dermed kan man hurtigt og nemt finde frem til materialer, der handler om eller beskriver miljø, liv og udfordringer for LGBT-personer og deres familier.

Der bliver forskellige foredrag bl.a. med foreningen: Foreningen for Støtte til Transkønnede Børn , dragshows, og ellers er der små og store markeringer, med en parade som den store synlige manifestation.

Endnu er kun få detaljer sluppet ud, detaljerne og nærmere information kommer nemlig løbende og hen af vejen. Med en Pride i byen, kommer Aabenraa for alvor på regnbuelandkortet. Og Aabenraa bliver en del af den store brede Pride historie herhjemme og ude i verden.

Ordet ”pride” opstod først som navnet på den Los Angeles-baserede, homoseksuelle organisation Personal Rights in Defense and Education, som blev grundlagt i 1966. Et par år senere kom Stonewall-oprøret i New York og satte en tyk streg under den politiske udvikling indenfor dette område. Oprøret udløstes da transpersoner, lesbiske og bøsser kæmpede mod politiets razzia af baren Stonewall Inn. Det anses af mange, som den begivenhed, der markerede startskuddet for vor tids LGBT+bevægelse.

Herhjemme er Pride bevægelsen blevet betydeligt udvidet de seneste par år. Nu har Danmark hele ni Prides: Aarhus, Aalborg, Viborg, Kolding, Odense, West Coast, Fanø, Copenhagen og nu Aabenraa.

En stor og voksende regnbuefamilie.

Lige nu kan du straks sætte kryds og indføre den sprit nye Pride i kalenderen og måske allerede nu bestille et par dages ferie i Aabenraa.

Læs også: Aalborg får LGBT+ Rådgivning

Mere om World Pride i København 2021 her.