Vores liv er ikke fiktion

 

Arash Mosaddegh og Lasse Steen Jensen i DR3´s “Om natten lyver jeg aldrig”.
Foto: DR

DR3´s nye ungdomsserie ”Om natten lyver jeg aldrig”, der handler om en ung minoritetsetnisk homoseksuel mand og hans udfordringer er blevet kritiseret for at være både stereotypisk og fyldt med klicheer. Hos foreningen Sabaah, der tilbyder netværk og rådgivning til minoritetsetniske LGBT+ personer, har de følgende indspark i debatten.

Sabaah bliver for tiden kontaktet af medier og personer, som gerne vil høre, hvad vi mener om DR3´s nye serie ”Om natten lyver jeg aldrig”. Serien handler om en ung minoritetsetnisk homoseksuel mand og hans udfordringer med at kunne leve åbent som sådan. Nogle har kritiseret serien for at portrættere minoritetsetniske miljøer både unuanceret og stereotypt homofobiske.

Vi er glade for de fremskridt, som LGBT+ personer generelt har opnået i Danmark. De kampe, der fortsat skal kæmpes findes både blandt den minoritets- og majoritetsetniske del af befolkningen. Vi oplever også en majoritetsetnisk offentlighed, der udtrykker skepsis og uforståenhed i forhold til, hvordan man kan ”kombinere” etnicitet, hudfarve, LGBT+ status og religiøs overbevisning. Det er altså ikke udelukkende de minoritetsetniske forældre som forventer et fuldendt svar på, hvordan man for eksempel kan være muslim og homo på én gang. Politikerne vil også gerne vide det, medierne spørger os om det hvert år og velvidende, at vi ikke har et fuldendt svar, stiller vi selvfølgelig beredvilligt op – for på et eller andet tidspunkt må det blive ligegyldigt, hvordan vi dyrker gud eller sex. På et tidspunkt må man begynde at dyrke muligheder og løsninger frem for at opstille generaliserende modsætninger.

Vi anmelder ikke fiktions-serier

Vi er en forening, der tilbyder netværk og rådgivning til minoritetsetniske LGBT+ personer, og vi anmelder ikke fiktions-serier. Den pågældende serie er heller ikke tilgængelig i sin fulde længde endnu. Dét vi til gengæld ved noget om, er vores brugeres levevilkår, og dem fortæller vi gerne om.

Mange af Sabaahs brugere oplever negativ social kontrol fra deres nærmeste familie. Mange oplever æresrelaterede konflikter, som i værste fald kan medføre ophold på højsikrede krisecentre. Krisecenterophold forudsætter ofte, at man bryder al kontakt til hele familien og omgangskredsen, og ofte medfører opholdet behov for navneskift.

Vi ser gerne, at så få som muligt får behov for ophold på et krisecenter. Vi ønsker, at minoritetsetniske LGBT+ unges ”flytte-hjemmefra” historier bliver dem, hvor man kan glæde sig over sin selvstændighed, frihed og splinternye gryder. Ingen ønsker at komme på krisecenter, hvor der (forståeligt nok) er strikse regler for ind- og udgang, og et liv under radaren.

Sabaah tilbyder et netværk, som mange af vores brugere ender med at omtale som familie. Vi markerer højtider sammen, vi spiser sammen, vi udveksler erfaringer og vi skændes også, som kun søskende kan.

Nogle af vores brugere har nok i Sabaah-familien, nogle er fløjet fra reden og giver tilbage til foreningen på andre måder, nogle har genoptaget kontakten til familien, og så er der nogle, som savner deres familie helt forfærdeligt, og som gerne vil i dialog med dem. Uanset hvad man har behov for, så prøver vi at understøtte den enkeltes behov så godt vi kan.

Forældrenetværk

I Sabaah kan minoritetsetniske forældre til LGBT+ personer også finde et fællesskab i vores forældrenetværk. Da Sabaah startede i 2006 var det helt utænkeligt at forestille sig, at vi nogensinde kunne have et forældrenetværk. Det var helt utænkeligt at forestille sig at have fætre, kusiner, søskende og onkler som vores allierede. For nogle af dem har det kostet familiebånd at være det, men vi ser også, at minoritetsetniske personer på tværs af generationer flytter sig. Vi oplever det, når vi holder oplæg for elever i udskolingen og på ungdomsuddannelser, vi oplever det når vi taler med andre minoritetsetniske foreninger, og vi oplever det på denne side, hvor vi jævnligt får et klap på skulderen og opmuntrende beskeder fra minoritetsetniske personer, som selvfølgelig ved, at der er ingen skam i vores kærlighed.

Vores budskab er derfor, at vi har brug for en holdningsændring hos både majoriteten og hos minoriteterne, så minoritetsetniske LGBT+ personer ikke længere skal opleve, at deres identitet bliver stemplet som en selvmodsigelse – og det er én af grundene til at Sabaah findes. Og som allieret har du en vigtig rolle i at se og forstå nuancerne og menneskene bag de blå og brune øjne. Vores liv er trods alt ikke fiktion.

Læs også: Sabaah nu på finansloven

Se også: Sabaah