Vi skal have større fokus på hadforbrydelser

Ligestillingsminister Magnus Heunicke er ikke i tvivl om, at Danmark er et Regnbueland, og at man ikke komme udenom os, når vi taler om historien om rettigheder til LGBT+ personer.
”Vi er et af de lande i verden, hvor der er flest regnbuefarver, som man kan se skinne meget klart. Vi har en stolt og verdensberømt historie i de seneste 100 år. Vi har været de første, når det gælder indførelsen af en række fundamentale rettigheder og muligheder for LGBT+ personer. Så man kan ikke komme udenom Danmark, når vi fortæller rettighedshistorien. Det synes jeg også heldigvis stadig præger os. Det er en meget stærk værdi i vores samfund, men det er ikke noget, som der kommer af sig selv. Vi skal fortsat gå op imod fordomme, myter og stereotyper. Derfor er det godt, at der er en podcast som Regnbueland, som er med til at præge debatten”, fortæller ligestillingsminister Magnus Heunicke til journalisten Bjarne Henrik Lundis.
Fokus på hadforbrydelser
For den socialdemokratiske ligestillingsminister er det en helt grundlæggende værdi, at man som menneske kan være sig selv og elske med den, som man har lyst til. Det er der dog ikke alle LGBT+ personer, som føler, at de kan det, erkender han.
”Ifølge Justitsministeriet sker der det, man kalder for en voldelig hadforbrydelse mellem 2-3.000 gange om året mod LGBT+ personer. Det er helt horribelt, at det forekommer. Det viser desværre, at ikke alle har mulighed for at udfolde sig, når det gælder det smukkeste i livet, nemlig kærlighed. Vi har reelle problemer med utryghed og chikane mod LGBT+ personer. Jeg har selv hørt og læst og flere af disse historier, og det har gjort et dybt indtryk på mig. At man er utryg ved at holde hinanden i hånden eller kysse med en anden på gaden. Det skal vi selvfølgelig ikke acceptere, at det er sådant. Hvis vi ikke siger fra, er det noget, som også kan sprede sig her i Danmark og er ikke bare noget, som kan foregå i Østeuropa og USA. Derfor skal vi som samfund tage afstand imod det, og det er også et fokuspunkt for mig som ligestillingsminister, når vi skal i gang med at lave en 3. handlingsplan for LGBT+ området”, siger Magnus Heunicke og fortsætter:
”Jeg får i øjeblikket en del forslag fra de forskellige fra LGBT+ organisationer, og dem er jeg ved at blive inspireret af.”
Hvad med mødesteder
Rundt om i Danmark er der mange steder, hvor LGBT+ personer mangler mødesteder og have mulighed for at møde ligesindede. Bliver det en del af handlingsplanen?
Ligestillingsminister Magnus Heunicke bliver stille et øjeblik og siger så: ”Det er noget af det, som vi må se, hvad kan vi gøre fra statens side. Vi kender alle selv til det med at være ung, hvor man er usikker på sig selv. Hvis man ikke er har noget at spejle sig i overhovedet eller nogen at tale med, eller nogle rollemodeller, så går man alene med det og kan føle, at der er noget galt med en. Derfor er det noget, som vi sammen med mistrivselen og chikanen mod LGBT+ personer, skal se på om, vi ikke kan komme nogle skridt videre med i en 3. handlingsplan”, fortæller Magnus Heunicke.
Han gør dog opmærksom på, at politikerne ikke kan løse alle problemer.
”Vi er også nødt til at have de store kulturbærere i samfundet, fx virksomheder og sportsklubber til at tage et ansvar. Vi har for eksempel også set, at fodboldklubber har vist ansvar og sagt, at der er visse tilråb, der ikke er tilladt. Det var også på tide”, lyder det fra ligestillingsminister Magnus Heunicke.
Mere polariseret debat om LGBT+ rettigheder
Han kan konstatere, at partier på den yderste højrefløj her i Danmark, lader sig kraftigt inspirere blandt andet af dele af USA, når det gælder holdningen til LGBT+ personer.
”Nogle partier på højrefløjen vil nu have, at en familie kun er rigtigt, hvis den består af mor og far og børn. Helt modsat af, at vi ellers herhjemme i mange år er gået foran med mangfoldighed når det gælder samlivsformer og familieforhold, og det er noget som ligger stærkt i vores værdier. Det er nærmest som om, at de har overtaget de holdninger og retorik, som man har på højrefløjen i USA og hos Victor Orban i Ungarn om at indskrænke LGBT+ personers rettigheder. Hidsigheden er voldsommere end før – det kan man ikke komme udenom. Vi er derfor nødt til at have debatten, og jeg tror vi kan vinde den. Men vi nødt til at være mange, der har den og ikke kun LGBT+ personer”, understreger den socialdemokratiske ligestillingsminister Magnus Heunicke.
Slår et slag for LGBT-rettigheder i EU
Danmark overtaget 1. juli 2025 formandskabet i EU. Magnus Heunicke lover, at regeringen her vil slå et slag for LGBT+ personers rettigheder.
”Ja det er vores klare mål. Vi vil samle alle ligestillingsministrene i EU. Vi har u Europa nogle meget klare værdier, og her er ligestilling for LGBT+ personer en kerneværdi”, slår Magnus Heunicke fast.
Her sker der ikke lige nu noget rent lovgivningsmæssigt
Til gengæld har regeringen ikke planer om et forbud mod omvendelsesterapi i forhold til LGBT+ personer. Regeringen er heller ikke på vej med et lovforslag om at give børn og unge adgang til at kunne ændre deres cpr-nummer til det modsatte køn. Hvorfor, kan du høre den socialdemokratiske ligestillingsminister Magnus Heunicke uddybe og forklare i podcasten på Regnbueland.
Se også: Kampen for Synlighed og Ligestilling