Vi skal bekæmpe ensomhed og mobning

Da Axel Axgil stiftede Kredsen af 1948 – det nuværende LGBT+ Danmark – var hovedformålet at bringe ensomme homoseksuelle sammen. Selv ville Axel Axgil allerhelst have haft en forening for kun bøsser. Men heldigvis fik andre ham på bedre tanker, så lesbiske også blev en del af fællesskabet.

Af: Bjarne Henrik Lundis

Axel Axgil var selv født på Fyn, men boede i Aalborg og kom dermed fra provinsen, da han stiftede Kredsen af 1948. Han kendte bøsser og lesbiske, men ikke til noget sted, hvor han i trygge rammer kunne møde andre bøsser og lesbiske. Og når han ville møde andre mænd, skete det gerne på offentlige toiletter eller i parker.

Axel Axgil flyttede i 1949 til København, og her var der barer, hvor homoseksuelle mødtes. Men det var ikke mødesteder, som han selv kendte til. Derfor sørgede han som formand for, at foreningen fik sit eget mødested. Første sted var natklubben Pariserklubben i det indre København, og senere flyttede man til selskabslokalerne Ølandshus på Amager.

I dag har LGBT+ personer mange muligheder for at mødes i større byer som København, Aarhus, Odense og Aalborg. Men det er dog ikke så mange år siden, hvor der ikke var noget mødested i Danmarks fjerdestørste by, Aalborg. Det er der dog kommet i dag med for eksempel Buens Bogcafé.

Internettet har gjort, at man også kan møde hinanden på de sociale medier, og gør det meget lettere for mange at få kontakt med hinanden. Det kan man både gøre som enkeltperson og sammen i en gruppe. Facebookgruppen LGBT+ 30 har fået flere tusinde medlemmer over hele landet og laver ofte arrangementer, hvor medlemmerne mødes, og mange nye venskaber er her knyttet.

Mangler fortsat mødesteder

Men hvis man bor i en mindre eller mellemstor by her i Danmark, kan det være svært at finde fællesskaber/grupper for LGBT+ personer. Noget, som man især har brug for, når man er ved at finde ud af sin identitet. Det sker oftest, når man er ung – men ikke kun. LGBT+ personer springer ud i alle aldre – og det er heldigvis aldrig for sent. Der findes også en gruppe, som hedder Homo med forsinkelse, der har lokale afdelinger i København og Aarhus.

Når man ser rundt på de sociale grupper for LGBT+ personer, så fornemmer man godt, at der er ensomme LGBT+ personer. Det er bare ikke noget, vi taler om i LGBT+ miljøet. Undersøgelser viser gang på gang desværre også, at vi LGBT+ personers sundhedstilstand er meget dårligere end heteroseksuelles.

Typisk næsten hvert år i forbindelse med, at der i august måned holdes pride i København, er der gennem de seneste to årtier lavet flere undersøgelser, som desværre viser det samme resultat: At op imod 30-40 procent af LGBT+ personer føler, at de i større eller mindre grad ikke kan være sig selv på deres arbejdsplads. I begyndelsen undrede jeg mig over, at tallet var så højt, men noget tyder endda på, at det er lavt sat.

Frosset ud som transkønnet

Sådan skal det selvfølgelig ikke være for LGBT+ personer eller for nogen som helst andre. Man skal på sin arbejdsplads og alle andre steder i samfundet kunne være sig selv. Men sådan er det bare ikke altid.

Det drejer sig i sidste ende om arbejdsmiljøet. Her skal vi have arbejdsmiljø- og tillidsrepræsentanterne, ledelserne, fagforeninger og virksomhederne meget mere på banen. En stor støtte kan også være det lokale LGBT+ netværk på arbejdspladsen. Det er der på flere store arbejdspladser som for eksempel forsikringsselskabet Tryg, DSB, Danske Bank, Microsoft, Novo Nordisk og senest for ansatte i Københavns kommune. Og vi kommer til at se netværk for LGBT+ personer på endnu flere virksomheder i fremtiden.

Læs hele artiklen i Out&About #201 juli 2024

Se også: Mere hjælp til udsatte LGBT+ personer