ANMELDELSER

Tyl for alle pengene

Ikke alt spiller i Svanesøen.                      Foto: Henrik Stenberg

Svanesøen genopført i scenografi fra 2015 – stadig lige moderne og lige elegant. En usikkerhed i trinene i corps de ballet, måske første års aspiranter, gjorde ikke oplevelsen mindre, heller ikke et damedrop. Øvelse gør mester. De er alle på vej. Og dygtige. De bliver snart solister.

 

Første akt var hos enkelte af danserne vaklende og lidt usikker. Ikke hos solisterne, men i corps de ballet. Til trods for opstribninger på gulvet holdt de ikke rækkerne, og armføringerne var heller ikke indstuderet til helt samme højde. Det er jo ærgerligt, når koreografien lægger op til symmetri og præcise formationer. Men hvis man ikke hænger sig alt for meget i detaljerne, er det stadig flot udført. Det perfekte bliver hurtigt det godes fjende.

Første akt

Kronprinsen Siegfried skal efter sin fars død indse, at han er voksen og skal føre familien videre og finde en prinsesse. Han får en armbrøst som symbol for voksenlivet. Han drager ud i skoven og vil skyde en hvid svane. Den hvide svane åbenbarer sig som en forhekset prinsesse, som kun kan udfries ved en prins, der vil elske hende og være tro. De bliver naturligvis forelskede. Den magtfulde Von Rothbart fra fakultetet dukker op, og Odette bliver igen svane og anden akt kan tage over.

Anden akt

Til det store bal arrangeret af Dronningen ankommer fire prinsesser fra fremmede lande som mulige emner til den nye konge. Men de du’r ikke. Von Rotbart dukker op med sin datter Odile klædt i sort. Odile ligner naturligvis Odette, og den kommende konge vælger Odile. Siegfried sværger hende evigt troskab, men indser sin fejl, da Von Rothbar triumferende forlader selskabet med Odile. Siegfried opsøger Odette for at bede om nåde. Odette tilgiver ham, men Von Rotbarths ondskab forhindrer deres kærlighed og de bukker under for hans magt.

Tosca – det tamme fald fra Engelsborg

Tyl i metervis

Forestillingen har med de mange svaner i tylskørt en elegant lethed. Tutuen, eller tylsskørtet som består af indtil 10 meter tyl er dominerende på scenen det meste af forestillingen.

Oprindeligt tilbage i 1832, da det første tylskørt blev præsenteret på scenen var det længere og lavet af tarlatan (et billigt gazeagtigt bomuldsstof). Tylsskørtet blev over de mange følgende årtier forkortet og forfinet til det nuværende udtryk. Hvert skørt er tilpasset den enkelte danserinde, så der er brugt mange timer bag scenen på at sy skørterne

Scenografien fra 2015 holder stadig som en moderne baggrund med abstrakte monokrome og geometriske former i en begavet belysning.

Og der skal af finansielle årsager lyde en stor tak de forskellige sponsorer, som er delt op i særlig  samarbejdspartner “A. P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene formaal”, hovedsponsorer (11 stk) og sponsorer (9 stk). Holdet er stort, både foran og bagved scenen og direkte fra banken.

Læn dig tilbage og nyd den smukke musik, de flotte kostumer og den fine koreografi.

Info:

Dirigent Robert Houssard og Chanmin Chung / Koreografi Silja Schandorff og Nikolaj Hübbe, efter Marius Petipa og Lev Ivanov (prinsens solo i første akt af Erik Bruhn, ungarsk og italiensk dans af Gregory Dean, russisk og spansk dans af Oliver Marcus Starpov) / Musik Pjotr Tjajkovskij (Svanesøen, 1876) / Scenografi, lys- og videodesign Mikki Kunttu / Kostumer Mia Stensgaard / Videografik Greenwall Designs AB / David Norström & Viktor Rundlöf / Det Kgl. Orkester.

Svanesøen har sidste forestilling fredag den 25. oktober 2025.