Tosca – det tamme fald fra Engelsborg

Tosca – det berømte trekantsdrama med de imponerende arier. En ny gennemtænkt scenografi, som dog på enkelte punkter skuffer i instruktionen og er lidt tamme. Et selvmordsfald fra Castel Sant’Angelo bliver reduceret til et koket hop på 15 cm. For lidt. Lad det ligge. Så er der så meget andet godt.                                                                          

Tosca er en opera i tre akter af Giacomo Puccini komponeret i år 1900. Handlingen er henlagt til Rom i 1800, mens Napoleon førte krig mod Italien. Tosca er et drama om frihed og kærlighed. I dramaet deltager den tilbedte sangerinde Floria Tosca, maleren Mario Cavaradossi, som hun elsker, og politichefen Scarpia, som til gengæld elsker hende – det perfekte trekantsdrama. De evige tre.

Men det handler også om frihed. Den politiske fange Angelotti er flygtet fra fængslet Castel Sant’Angelo. Han gemmer sig under flugten i kirken, dernæst i Cavaradossis villa. Cavaradossi tages dog til fange af Scarpia og tortureres, og da Tosca hører hans skrig, afslører hun Angelottis gemmested. Tosca spørger, hvad prisen skal være for at Cavaradossi kan sættes fri. Scarpias grådige svar er: Hende. Sådan går det ikke. Skammen kan hun ikke klare. Hun stikker ham ihjel. Da hun indser, at Cavaradossi trods påstået skinhenrettelse, alligevel blev henrettet, og at mordet på Scarpia er opdaget, kaster hun sig i døden fra taget af fængslet. Og et hop på blot 15 cm. Det er en tam oplevelse i forhold til et fald fra taget af Castel Sant’Angelo

Kampen for frihed og kærlighed er universel

Kampen for frihed og kærlighed er universel – både i tid og sted – for begge køn og i alle lande. Kasper Bech Holtens egen forklaring med direkte knytning til krigen mod Ukraine er kampen mellem Kunsten og Magten. De to kunstnere (Kunsten), maleren og sangerinden ender begge med at dø. Kun politichefen (Magten) lever videre. Kasper drager paralleller til brutale totalitære regimer i alle tider, som ender med at udslette kunsten, den frie kunst, den frie tænkning, det frie menneske, det frie valg. Friheden er sårbar i en magtverden.

Scenografien har en interessant farveholdning. Det hele kunne være tegnet i sepiablæk. Sepia er et brunt pigment, der oprindelig blev udvundet fra sepiablæksprutten. Det blev anvendt i blæk og siden 1700-tallet i akvarelfarve, bl.a. til lavering af pennetegninger. Farvetonen er en traditionel brun farve med et svagt rød-gyldent skær. Sepia blev brugt aktivt af 1900-tallets kunstnere, og du kan muligvis også genkende farven fra Da Vinci’s legendariske illustration af den Vitruvianske Mand. Her rammer scenografien plet, da operaen udspiller sig over to dage i år 1800.

Scenografen Philipp Fürhofer er født i 1982 i Augsburg. Han arbejder tværfagligt med maleri, skulptur, installation og scenografi. Dette værk er tro i både udtryk og farveholdning over for tiden og kunsten i 1800. Fremragende.

Ikke banebrydende

Puccinis musik er vidunderlig, og der er skønne genkendelige arier, som kan få tårerne frem. Det Kongelige Kapel med dirigent Lukas Beikircher på dirigentpodiet lader musikkens kraft strømme op fra orkestergraven. Og specielt det imponerende koropbud byder på stor symfonisk lyd.

Denne version af Tosca er ikke banebrydende, hvor smukke bagtæpperne end er, men den har stadig appel. Kampen om kærlighed og frihed er altid aktuel og stadig central. Med Puccinis smukke musik bliver du lettere og mere forhåbningsfuld for både livet, friheden og kærligheden. Læn dig tilbage og nyd de fine præstationer, og tænk ikke så meget på de fordrejede udlægninger. Lyd er lyd, og kunst er kunst. Du har frem til 24. januar 2026.

Tip

Hvis du ønsker at dykke ned i fortolkninger og baggrund for værket er Det Kongelige Teaters hjemmeside stedet, du kommer hurtigt ind bag værk, samtid, historier og fortolkninger.

Info

Dirigent Daniele Squeo / Dirigent Lukas Beikircher / Iscenesættelse Kasper Holten / Scenografi Philipp Fürhofer / Kostumedesign Anja Vang Kragh / Lysdesign Jonas Bøgh / Koreografi Signe Fabricius / Det Kongelige Kapel / Det Kongelige Operakor / Varighed 2 timer 55 minutter inkl. to pauser / Synges på italiensk med danske overtekster / Sidste forestilling 24. januar 2026 / Støttet af A. P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal for deres støtte til forestillingen.