Dansk HOMO-Historie

Trækkerdrenge – Soldaterprostitution (1973)

Foto: Pixabay.com (Modelfoto, soldaterne på billedet har ikke relation til soldaterprostitution).

Soldaterprostitution var udbredt i København helt op i 1970’erne, og den typiske trækkerdreng efter 2. verdenskrig var en værnepligtig soldat.

Dengang var værnepligten væsentlig længere end i dag og da lønnen også var meget lav, opsøgte de værnepligtige det indre København for at tjene penge og feste.

Mange var af den opfattelse at trækkerdrengene gjorde det mere af nød eller mangel på et sted at sove, men da de værnepligtige havde en seng og mad på bordet, så var det ikke helt hold i denne opfattelser.

Men der var dog også eksempler på gadedrenge, der ikke havde et sted at sove, optrådte som trækkerdrenge i det homoseksuelle miljø for at finde er logi for natten, men det var hovedsageligt arbejdsløse unge mænd, som så muligheden for også at tjene lidt penge.

For gud, konge og tissemænd, var overskriften på en artikel i Information i 2014, skrevet af Anders Thorkilsen,  i forbindelse med hærens 400 års jubilæum. I artiklen fremstår det som en hidtil ufortalt historie om, at mange soldater, bland andet de prangende gardehusarer på Østerbro, allerede for 100 år siden supplerede deres sparsomme soldaterløn ved at trække i København.

Men det er nu ikke helt korrekt at historien var ufortalt, historien blev nemlig også behandlet i dr. phil. Wilhelm von Rosens disputats fra 1993 “Månens Kulør – studier i dansk bøssehistorie 1628-1912“. Altså mere en 20 år før Anders Thorkilsen skriver om det i Information. Månens Kulør, der er på 872 sider, udkom på forlaget Rhodos i to bind i 1993.

Se også: For gud, konge og tissemænd

Gardehusarregimentet erkender trækkeriet

En oberstløjtnant, der var chef for Gardehusarregiment i 1910, måtte i en fortrolig skrivelse til Krigsministeriet erkende, at hans gardehusarer solgte sig til homoseksuelle, og selv om det var til stor gene for regimentets ry, måtte han erkende at han som chef ikke kunne gøre meget for at forhindre det, da soldaterne jo lod sig friste, for at få penge til forfriskninger og andet sjov, noget som den daværende soldaterløn ikke gav dem råderum til.

Gardehusarregimentet havde bedt politiet om skærpet opsyn omkring kasernen, men selv om politiet kunne konkluderede, at husarerne trak, så mente de ikke at kunne gøre noget ved det, da der formentlig kun var tale om gensidig onani, som ikke var ulovligt.

Da opførelsen af Fælledparken stod færdig i 1914, frygtede Gardehusarregimentet at prostitutionen skulle eskalere yderligere, da Fælledparken, der lå tæt på gardehusarkasernen, efter mørkets frembrud ville være et ideelt sted til seksuelle udskejelser. Hvilket da også blev tilfældet.

Det var den daværende avis Social-Demokraten, der første gang tog temaet soldaterprostitution op, hvor man i en artikelserie i 1908, mente at kunne afsløre, at det var værnepligten og den lave løn, der drev de unge soldater ud i prostitution.

For at finde ud af omfanget af soldaterprostitution, blev der hyret et detektivbureau til at opsøge de trækkende værnepligtige i området omkring kasernen, nogle af de værnepligtige blev efterfølgende indkaldt til militærforhør og under afhøringerne kom det frem, at det var de ældre husarer der lærte de nye at trække, ved at indvie dem i de signaler som de skulle være opmærksomme på fra de cruisende homoseksuelle uden for kasernen.

Når de værnepligtige så efterfølgende blev til de ældre husarer, så lærte de håndværket videre til de nye og på den måde blev soldaterprostitutionen en form for uformel regimentstradition, som var svær at komme til livs.

Men det var ikke kun i parkerne soldaterne mødtes med de homoseksuelle, der var også et sted som de lokale kaldte The-huset eller ”svansepillerbulen”, hvor der blev hældt brændevin på de værnepligtige og underholdt med viser, digte og historier. Men der foregik også andet, de homoseksuelle skulle også havde dyrket gensidig onani med flere af husarerne.

Se også: Officerer tvinger værnepligtige til prostitution

I 1911 anmodede Krigsmisteriet derfor Justitsministeriet om et lovforslag, der skulle gøre det strafbart for mænd at dyrke gensidig onani mod betaling. At hæve soldaterlønnen kunne ikke komme på tale, selv om det primært var den ringe løn, der lå til grund for, at hovedparten af soldaterne trak. Lovforslaget blev dog ikke vedtaget.

Soldaterprostitution var dog ikke kun et københavnsk fænomen, jeg husker fra mine unge år i provinsen, at vi var nogle stykker der fredag eller lørdag aften tog ud til den lokale kasserne, hvor vi fik lov at sutte den af på soldaterne gennem hegnet, mod at de fik en pakke cigaretter.

En “win win situation” kunne man kalde det, begge parter fik et behov dækket og soldaterne fik yderligere en pakke cigaretter, som politiet under Den Grimme Lov tolkede som et betalingsforhold.

 

Rådhuspladsen, Nikolaj Plads og bøssebarerne

I 1950’erne bragte flere københavnske aviser en række reportager om den homoseksuelle prostitution, der fandt sted på Rådhuspladsen og på Nikolaj Plads. Aviserne var især oprørte over, at værnepligtige soldater tilsyneladende solgte sig selv til byens homoseksuelle mænd.

Da Københavns sædelighedspoliti over et år havde registreret, at de værnepligtige fortrinsvis søgte bestemte restauranter, hvor de vidste, at forbindelse med homosexuelle kunne opnås, ikke fordi de værnepligtige selv er homosexuelle, men fordi de vidste, at de ved at indlade sig på homosexuelle forhold kunne opnå gratis traktement og ofte penge

Førte dette til at Kommandanten i København i 1960 i en dagsbefaling forbød uniformeret militært personel at besøge fire restauranter i København: Det var Bycaféen i Lavendelstræde 12, Centralhjørnet i Kattesundet 18, Can-Can i Larsbjørnsstræde 12 og Fortuna i Fortunstræde 3.

Selv om enhver overtrædelse af forbuddet ville medføre strafansvar, var Kommandanten i København godt klar over, at det udstedte adgangsforbud for de fire restaurationer ikke ville løse problemet, men at yderligere foranstaltninger også kunne vise sig at være påkrævet for at bekæmpe den eksisterende udstrakte misbrug af de værnepligtige.

I 1972 blev kommandantskabsbefaling der forbød uniformeret militært personel at besøge fire restauranter i København dog ophævet.

 

Den Grimme Lov

Folketinget vedtog i 1961 Den Grimme Lov (Borgerlig straffelovs § 225, stk. 4), som kriminaliserede kunden i et prostitutionsforhold til mænd under 21 år. Politiet brugte loven til intensiv forfølgelse af bøsser og fortolkede et betalingsforhold meget snævert. F.eks. en øl, en pakke cigaretter eller penge til en taxa kunne tolkes som et betalingsforhold. Det er ikke lykkedes at finde noget der kan dokumentere om den grimme lov fik indflydelse på soldaterprostitutionen.

For heteroseksuelle parter var den seksuelle lavalder 15 år og 18 år ved forførelse. Og for homoseksuelle forhold var den seksuelle lavalder 18 år og i prostitutionsforhold 21 år.

Først i 1965, efter lobbyarbejde og stor indsats fra Martin Elmer og det homoseksuelle magasin Vennen, blev Den Grimme Lov ophævet, og i 1967 blev Straffelovens bestemmelser om prostitution gjort ens for homoseksuelle og heteroseksuelle.

 

Kilder: Peter Edelbergs – Storbyen trækker, Kvinfo.dk, Rigsarkivet, Forsvarets Arkiver og Information.dk

 

Læs også: Soldatertrækkerdrenge og homoseksualister