SAMFUND

“The Stranger” – rascisme og had.

Foto: Maria von Hausswolff

Simon Stahos nye danske spillefilm “The Stranger” minder mest om en dokumentar, der mest minder om et indlæg i debatten om intergration, rascisme og fremmedhad.

Der skulle gå mere end ti år efter filmen “Miraklet” for instruktøren Simon Staho er klar med endnu en spillefilm. Det nye skud på stammen som har fået titlen “The Stranger” minder dog mere om en dokumentar i udtrykket.

Her udfordrer Staho seerne til at tage stilling til empati og frygten for det fremmede. Som seer bliver man konstant bombarderet med citater eller fakta om emnet blandet med små spillefilmsagtige klip, hvor emnet også er omdrejningspunktet. Mest tankevækkende og interessant er nok, hvor Staho vender historien på hovedet og det er danskerne, der nu er de fremmede i Iran/Irak. Stærkt fremstillet i en scene i en taxa, hvor to mænd på arabisk diskuterer “de fremmedes” indtog i landet og den måde de holder fast i deres vesteuropæiske kultur uden at prøve at tilegne sig den gængse kultur i landet.

De mange citater som man som seer hele tiden bliver bombarderet med bliver i længden for meget. Man får ikke megen til at lade udsagnene synke ned og man får slet ikke tid til at fordøje dem. Her burde instruktøren nok have skåret mere hårdt ind til benet. For tanken er god nok.

Ikke rigtigt en spillefilm

Forventer man en spillefilm efter den gængse betegnelse bliver man nok skuffet. Det er mere en dokumentar med få enkle spillefilmsagtige scener. Der er ikke nogen liniær handling. Og de mange citater, der konstant dukker op på lærredet gør at man mister koncentrationen og har brug for at tænke på noget andet, før man igen fanges af filmens fortællinger.

For meget af det gode

Hvordan møder vi som mennesker, det vi ikke forstår? Er et spørgsmål som Staho vender på alle mulige måder i de knap to timer som filmen varer. Det er for meget af det gode. Rent mentalt var denne anmelder fyldt op med eftertænksomme tanker allerede efter en time. Dels fordi Staho ikke levner seeren megen rum til eftertænksomhed før man bliver bombarderet med næste citat og tilhørende fakta. Det er en skam for emnet er i en sjælden grad relevant i en verden med globale spændinger og kriser, fuldt af store flygtningestrømme og fremmedhad. Hvis man tager LGBT+ brillerne på så er det et emne som hverken forståelsen af eller holdninger til tages op i “The Stranger”.

Om filmen

“The Stranger” har biografpremiere den 10. april landet over i udvalgte biograffer.

Instruktion: Simon Staho

1 time og 50 minutter. – Masterplan Pictures.