Tema: Er biseksuelle blot forvirrede homoer?

Foto: Modelfoto

I en artikelserie ser vi nærmere på forskellige seksualiteter. Vi har bedt sexolog Bjorn Dotzauer give et fagligt bud, og vi lægger ud med biseksualitet.

Artiklen er skrevet med udgangspunkt i Bjorn Dotzauers speciale i mænds seksualitet. Da artiklen skal favne bredt, kan indholdet i nogle tilfælde virke generaliserende for den enkelte.

”Jeg elsker dig”, er store ord, som vi alle kender og bruger om dem vi holder af. Men ordet; at elske, bliver ofte tillagt mange betydninger. For hvad vil det sige at elske?

Når vi taler om det at være biseksuel, taler vi om begrebet at elske begge køn. Som mand, finder man både kvinder og mænd tiltrækkende.

At være biseksuel opfattes derfor af mange, som et stadie af forvirring, at den der er biseksuel, ikke ved hvad han/hun er til – eller at han/hun ikke ”tør” springe ud som homoseksuel.

Dette er for det meste en ønsketænkning fra allerede udsprunget homoseksuelle, der håber at den biseksuelle kommer helt ud af ”skabet”.

Hvordan kan man tænde på både mænd og kvinder?

Siden tidernes morgen, for eksempel i det antikke Rom, er der blevet skrevet om biseksualitet.

Det har været almindeligt dyrket og det var mere reglen end undtagelsen, at mænd havde sex med andre mænd, og var gift med kvinder.

Mange kulturer og i stort set alle afkroge af verden, har man gennem alle tider dyrket biseksualitet.

Fordommene var få og lyster blev udlevet uanset hvilket køn det var med.

Vi ved, at fra naturens side findes der flere arter, der udlever biseksuel adfærd end en heteroseksuel adfærd.

At være biseksuel, kan derfor, måske lidt provokerende sat op, udtrykkes som en almindelig dyrisk adfærd; et normativ, der ikke kan forklares – men kan udleves.

De fordomme de biseksuelle oftest bliver mødt med, er om de ikke kan vælge side, om de ikke tør springe ud, om de lider af en eller anden form for ustabil psykologisk tilstand, eller om de ikke er i kontakt med deres seksualitet. Som sexolog finder jeg disse påstande for et tegn på uvidenhed overfor, hvad det vil sige at leve og være biseksuel. At være biseksuel, er ikke et valg man træffer, det er noget man er født med.

I dag ser vi igen i stigende grad, at det at være biseksuel udleves og er helt legalt. Mange tør godt stå ved deres lyster og behov for at være sammen med begge køn, uden at vælge mellem den heteroseksuelle eller homoseksuelle side.

Jeg ser at nydelse og lyst kommer over køn og seksualitet.

At være biseksuel er stadig en udfordring

At være åbenlys biseksuel er stadig en udfordring for nogle, når de skal fortælle om deres seksualitet. For hvilken side skal de svinge over til?

Mange vælger bare at kalde sig for heteroseksuelle, selvom det ikke passer, for at undgå at blive opfattet som homoseksuelle eller perverse.

Når jeg har biseksuelle klienter og de har svært ved at sætte seksualitet på sig selv, plejer jeg at foreslå dem, at de kalder sig seksuelle.

Dette tager meget af den forventning af, at skulle leve op et en seksualitet – eller tage stilling til om han/hun skal springe ud over for familie og venner. At være seksuel, er noget vi alle er, uanset seksualitet og seksuelle referencer.

Der findes ingen tal på hvor mange der lever som biseksuelle i Danmark. Mit skøn er dog, at over 80 procent af alle voksne har stiftet bekendtskab med deres biseksuelle side på den ene eller anden måde.

Ofte gemt i en metroseksuel levevis

Mange biseksuelle lever i en dobbelt verden, hvor mænd har kvinder og børn, hvor de tager forbi en rasteplads på vejen hjem fra arbejdet og får et blowjob. Eller de tager en tur i sexbio eller sauna for mænd.

Et dobbeltliv der for mange koster meget energi og frustration.

Kvinder har lidt nemmere ved at slippe afsted med deres biseksuelle side, da det i vores samfund er mere anerkendt, at kvinder kysser og holder hånd end at mænd kysser med deres venner.

Du kan læse mere hos LGBT Danmark har de en rigtig god hjemmeside om biseksualitet og de fordomme med mere, som biseksuelle møder.

Bjorn Dotzauer (39) er uddannet sexolog ved Sexologiskolen på Islands Brygge med speciale i mænds seksualitet og sexvaner. Han har egen praksis på Østerbro, og er frivillig rådgiver på AIDS-linjen under AIDS-Fondet. Derudover er han lige startet på sygeplejerskeuddannelsen på Professionshøjskolen Metropol.