SAMFUND

Tantra retreat for mænd i pinsen

Adam og Bjørn.
Foto: Privat

Tantra retreat for mænd foregår på Sukkerfabrikken i Tranekær på Langeland fra fredag den 26. maj til mandag den 29. maj 2023.

Det er Bjørn Marcus fra BYoga og Adam fra KÆRLIG, der arrangerer den sanselige og sensuelle weekend med nøgen yoga, tantra-energiarbejde og massage. Adam og Bjørn arrangerede det første Tantra retreat på Sukkerfabrikken tilbage i 2017.

Adam og Bjørn.
Foto: Privat

 

Adam er kunsthåndværker og spirituel kanal for sjælsbilleder, hvor han arbejder gennem meditation og kreativitet. Han er oplært i tantra, som er en integreret buddhistisk tilgang til livet og hverdagen. Han er desuden uddannet yogalærer og healer.

Bjørn Marcus har dedikeret sit liv til yoga. Han lever som nomade og rejser rundt i verden, hvor han deler af sin viden og erfaringer om yoga – samtidig med at han suger til sig af inspiration og videreudvikler sine teknikker. Han tog uddannelsen som tantra-massør samtidig med sin første yoga-uddannelse og giver tantra-behandlinger til mænd. Desuden afholder han løbende tantra-workshops og -retreats for mænd i Danmark og har været aktiv en del år nu med tantra for homo-miljøet

Sukkerfabrikken.
Foto: Pressefoto

Sukkerfabrikken

Sukkerfabrikken er idyllisk placeret lidt syd for Tranekær slot på Langeland og omgivet af en skøn park med sø og skovbryn.

Den er oprindeligt opførte af lensgreve Frederik Ahlefeldt-Laurvig i 1804, som Danmarks første sukkerfabrik. Englandskrigene havde medført sukkermangel, og man forsøgte sig med sukkerproduktion fra kartofler. Men drømmen om at producere sukker på fabrikken blev opgivet allerede i 1810, da det aldrig lykkedes for lensgreven at krystallisere sukkeret. I stedet producerede fabrikken sirup, brændevin og øl. Den blev senere bolig for godsinspektøren og godsforvalteren.

Se mere og køb billetter til eventet her.

 

Læs også: Tantramassage giver bedre sex