Syndebukke i et politisk spil

Respekten for menneskerettighederne er fundamentet for Danmarks udviklingspolitik, fortæller handels- og udviklingsminister Mogens Jensen i et interview med Out & About.

Han er en af Folketingets fire åbne homoer, folketingsmedlem for Socialdemokraterne siden 2005 og minister siden februar 2014.

– Hvilken rolle spiller LGBT-rettigheder i den danske udviklingspolitik?

“Hvis du skal forandre noget her i verden, skabe udvikling og bringe mennesker ud af fattigdom, så er forudsætningen, at mennesker har mulighed for selv at påvirke deres eget liv. Politisk og social frihed er helt grundlæggende for at skabe udvikling. Derfor arbejder vi for demokratiske rettigheder, politiske rettigheder, retten til at organisere sig og retten til at være det menneske, man er, uanset ens seksualitet.”

– Er der særlige udfordringer for homoseksuelle, biseksuelle og transkønnede i udviklingslandene?

“Ja, det er der da, men det er udfordringer, som der også har været her i den vestlige verden. Danmark engagerer sig via vores ambassader for at være med til at påvirke politikken i de enkelte lande, og vi har en kritisk dialog med regeringerne i de lande, hvor vi konstaterer overtrædelser af menneskerettighederne, også når det gælder seksuelle minoriteter. Når vi ser forslag om dødsstraf og livsvarigt fængsel for at være homoseksuel, oplever jeg det også som et indenrigspolitisk spil, hvor man bruger homoseksuelle og andre minoriteter som prygelknabe for at opnå tilslutning blandt den brede del af befolkningen.”

– Du er åben homo i Danmark, men er du også åben homo, når du som minister rejser til lande som Uganda og Zimbabwe?

“Det er jo ikke sådan, at vi på forhånd gør opmærksom på, at nu kommer der en minister med en særlig seksualitet. Men jeg tager det op i en samtale, hvis jeg synes, det kan bruges til at illustrere et eller andet. Da jeg var i Uganda, fortalte den daværende premierminister, at han havde boet i Sverige i en lang periode. Jeg spurgte ham så, hvordan han ville have følt det, hvis Sverige dengang havde indført livsvarigt fængsel for at være sort – på samme måde som de i Uganda ville indføre livsvarigt fængsel for at være homoseksuel. For mig som homoseksuel føltes det på samme måde at være i
deres land. Der blev helt stille i lokalet, så den tog de klart til sig.”

– Hvordan støtter Danmark LGBT’ere i udviklingslandene?

“Ud over det arbejde, som de danske ambassader udfører i de enkelte lande, støtter vi også en række internationale organisationer, som arbejder for menneskerettigheder. Vi støtter blandt andet LGBTI- programmer i Kenya gennem Den internationale hiv/aids-alliance, vi støtter WHO’s arbejde omkring LGBTI-personer, og vi støtter UNAIDS, der selvfølgelig arbejder for bekæmpelse af hiv og aids, men også arbejder generelt for LGBTI-personers situation.”

– Støtter Danmark også lokale LGBT-grupper?

“I Kenya støtter vi menneskerettighedskommissionen, som aktivt arbejder for LGBTI-personers rettigheder. I Uganda støtter vi det, man kalder Most At Risk Populations, som også rummer en række LGBTI-organisationer. Det er svært for os at pille en enkelt organisation ud, så vi forsøger at støtte gennem netværk, paraplyorganisationer og internationale organisationer.”

– Tror du, støtten nytter noget?

“Ja, det er jeg helt sikker på. Det positive ved udviklingen i en række afrikanske lande såsom Kenya og Uganda er, at LGBTI-organisationerne er blevet stærkere. Det medfører større konfrontationer, for pludselig er der en organiseret interessevaretagelse for LGBTI-personer og en større synlighed. Man kommer ikke udenom, at resultaterne ikke kommer som manna fra himlen. De skal kæmpes igennem, og derfor er det positivt, at LGBTI-organisationerne og -netværkene bliver stærkere. For i sidste ende er det dem, der sammen med politiske aktører og civilsamfundene skal fjerne diskriminationen i landene.”

– Hvad med her i Danmark? Hvordan synes du, det går med LGBT-rettigheder her?

“Jeg er stolt af at være del af en regering, som er den første nogensinde til at tage LGBTI-personers forhold med i regeringsgrundlaget. Vi har en statsminister, som personligt har prioriteret det meget højt, og vi har givet et historisk løft til området. Både i forhold til ægteskab, kønsskifte uden tvangskastration, ligestilling af medmor og oplysning og kortlægning af hadforbrydelser. Er alt så godt? Nej, det er det ikke. Vi oplever stadigvæk en intolerance, som vi ikke kan fjerne gennem lovgivning. Det gælder om at diskutere det på arbejdspladserne og i skolerne. Jeg tror, at hadforbrydelser har sit udspring i, at man allerede i skolen lærer, at man kan sige ukvemsord om homoseksuelle.”

– Regeringen har gjort det lettere for transkønnede at skifte juridisk køn, men hvorfor skal det stadig være så svært at få hormonbehandling og kønsskifteoperation?

“Jeg har som folketingsmedlem hørt mange beretninger fra mennesker, som føler, at man skal igennem en langvarig og ydmygende proces. Der er ingen tvivl om, at der er behov for at se på den proces. Jeg tror, det er vigtigt, at der stadig er en proces for at sikre, at den enkelte person er helt overbevist og fuldt klar over konsekvenserne. Men processen skal gøres mindre langvarig og mere værdig.”

– Hvilke LGBT-spørgsmål synes du er vigtige at tage op i næste valgperiode?

“Jeg taler på mine egne vegne, da jeg ikke er ordfører på det her område. Men behandlingen af transkønnede er et område, som vi bør se på. Og så skal vi fortsætte bekæmpelsen af hadforbrydelser. Her er rigtig meget at gøre, og det er ikke nødvendigvis mere lovgivning, der skal til, men i højere grad oplysning og diskussion i vores uddannelsesinstitutioner og gerne også i public service-medierne.”

– Hvilke temaer synes du generelt er vigtigst at forholde sig til i valgkampen?

“Først vil jeg lige sige, at jeg synes, at homoseksuelle som jeg selv og andre minoritetsgrupper skal tænke over, at de borgerlige partier hver eneste gang har modarbejdet rettighederne for LGBTI- personer. Hver eneste gang! Jeg synes, det er provokerende, at der er partier, som ikke vil acceptere, at homoseksuelle skal have samme rettigheder som alle andre i vores samfund. Når det er sagt, så synes jeg, det allervigtigste i valget er at holde fast i kernen i vores danske velfærdssamfund: At vi har en stærk velfærdssektor, hvor du kan få en uddannelse, komme på hospitalet og gå til læge uden at skulle have pungen op ad lommen. Jeg er meget bekymret over de eksperimenter, som nogle lægger op til med mere brugerbetaling for at få skattelettelser, skattelettelser og flere skattelettelser. Det andet er, jeg er bekymret over, at man også i Danmark begynder at vælge syndebukke ud, som man taler grimt om: kontanthjælpsmodtagere, arbejdsløse, førtidspensionister, flygtninge og indvandrere.”

– Har I socialdemokrater ikke et medansvar med jeres ny kampagne om flygtninge og indvandrere?

“Nej, for det, vi kræver af flygtninge og indvandrere, er nøjagtig det samme, som vi kræver af danskere: Hvis man er i stand til det, skal man bidrage til samfundet. Det er det udgangspunkt, vi har til alle. Men man skal ikke tale ned om folk på grund af deres sociale situation, deres kulturelle baggrund eller deres etnicitet. Det gør nogle i de borgerlige partier, og det er en uhyggelig udvikling i vores samfund.”