KULTUR

Superstjerne fylder 70

Sir Elton John er her fotograferet i Tivoli for et par år siden.
Foto: Frank Holm

Den succesfulde sanger, komponist og forkæmper for homorettigheder Sir Elton John runder 70 år i dag.

Elton John har solgt mere end 250 millioner albums på verdensplan gennem en lang karriere der spænder over fem årtier.

Elton John, der står bag aids/hiv organisationen Elton John Aids Foundation er en ivrig fortaler for homorettigheder. Det var da heller ikke så underligt, at han og manden, David Furnish var blandt de allerførste homopar, der indgik registreret partnerskab, da det blev gjort lovligt i England. Da homoægteskaber i 2014 også blev lovlige var parret også blandt de første til at blive viet.

Sir Elton John er stadig særdeles aktiv på alverdens spillesteder, hvor han hvert år giver et hav af koncerter verden over. Siden han er blevet far til to drenge, har han dog bebudet at han vil drosle ned på koncertaktiviteterne for at få mere tid sammen med sine to drenge.

Danskerne har også nydt Eltons talent et hav af gange. Til sommer spiller han atter i Danmark, når han den 15. juni gæster Sønderborg.